23948sdkhjf

Britisk parlament vil undersøge Brexits betydning for transport

Det britiske Parlaments transportudvalg lancerer nu en undersøgelse af Brexits potentielle effekter på britiske fragtoperationer. Undersøgelsen skal bruges til at vurdere de forberedende skridt, transportørerne, deres kunder og den britiske regering selv skal tage.

Baggrunden for undersøgelsen er konstateringen af, at forskellige typer virksomheder har forskellige behov i forhold til transport. For nogle er leveringens aktualitet afgørende, for andre er det kostprisen ved transporten.

Rammerne for fx transport af letfordærvelige varer vil således være forskellig fra de rammer, der sættes for transport råmaterialer til fremstilling eller dele til montering, forlyder det fra det britiske Parlaments transportudvalg.

Vejtransporten, den maritime sektor og luftfartssektoren må muligvis skulle tage forskellige skridt for at forberede virkningerne og udnytte Brexits muligheder. Men der har ikke været tilstrækkelig analyse af ”sektorspecifikke fragtbehov”, mener udvalget.

Undersøgelsen tilbyder derfor fragtoperatører og deres forskellige kunder muligheden for at specificere deres behov. Selv om udbudsbetingelserne er brede, håber udvalget, at sektoren selv vil være på forkant med de stillede spørgsmål.

Lavpraktiske tiltag ønskelige
DTLs administrerende direktør Erik Østergaard mener, at den europæiske transportindustri på fastlandet kunne have god gavn af en nærmere undersøgelse, selv om den primært vil tage sigte på den britiske transportindustri:

- Tag blot sådan noget som færgetrafikken fra Calais og Dunkerque i Frankrig til Dover, der reelt fungerer som flydende broer. Sådan som det ser ud i øjeblikket kan ekspeditionen af de omkring 2,5 mio. lastbiler årligt blive et administrativt og praktisk helvede, der vil stoppe enhver forestilling om en effektiv transport, hvis ikke der findes løsninger. Det har både den britiske og EU-landenes transportindustri interesse i at få styr på, og det kræver helt lavpraktisk teknologiske og toldproceduremæssige tiltag.

Men desværre ser det dog ikke ud til at undersøgelsen vil indbefatte grænse- og brugerdefinerede ordninger, handelsaftaler eller takster, da disse falder uden for udvalgets mandat.

Undersøgelsen skal i stedet ”se på de skridt, der er nødvendige for at forberede Brexit's udfordringer og muligheder for UK-fragt, især gennem investeringer i transportinfrastruktur og ændringer i transportpolitik og regulering,” hedder det i meddelelsen fra transportudvalget.

Selv om britiske og EU-forhandlere allerede nu har aftalt en overgangsperiode for Brexit til at løbe frem til december 2020, er der pres på at finde ud af, hvad der kan kræves - og hvad der faktisk kan leveres - inden for overgangsperioden og i øvrigt på at lette godstransporten på længere sigt.

- Jeg har svært ved at se, hvad fx ønsker til offentlig finansiering af infrastruktur og uddannelse af personale i transportsektoren kan gavne, hvis man ikke får styr på de helt basale operative mekanismer, der i dag lader godset cirkulere frit. Storbritannien vil i stedet blive den frygtede prop i hullet, siger Erik Østergaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078