23948sdkhjf

Speederen i bund: Der er penge i pakker

| Af Anders Svensmark Sørensen & Casper Bæhr | Tip redaktionen om en historie

En stadigt stigende nethandel bidrager til fyldte biler hos pakke- og kurervirksomhederne.

Branchen leverede sidste år en omsætningsvækst knap 9 procent*. Det er den højeste vækstrate i de fem år, Transportmagasinets brancheanalyse strækker sig over.

Bruttofortjenesten slog også rekord i analyseperioden og voksede med 14 procent, hvilket underbygger fortællingen om et sigende aktivitetsniveau.

Medarbejderstaben voksede samlet med 9 procent, og ingen af pakkevirksomhederne reducerede i bemandingen sidste år. Trods opgraderingen tjente den gennemsnitlige medarbejder 800 kroner mere til bundlinjen før skat.

For flere tal og analyser: Læs hele Top 100-tillægget her

Pakke- og kurerbranchen i tal

  • Omsætningsstigningen voksede med 9 procent i 2017, hvilket er den højeste stigning i den femårige analyseperiode
  • To tredjedele leverede tocifrede vækstrater på bruttoresultatet sidste år
  • 63 procent af post- og kurervirksomhederne tjente flere penge før skat sidste år. Samlet voksede segmentets bundlinje med 13 procent
  • Egenkapitaler og balancesummer steg gennemsnitligt med henholdsvis 13 og 9 procent, den største stigning i analyseperioden. Samtidig voksede soliditetsgraden fra et gennemsnit på 22,4 procent i 2016 til 25,1 procent i 2017
  • Afkastningsgraden steg fra et gennemsnit på 9,5 procent i 2016 til 10,2 procent sidste år, men forrentningen af egenkapitalen falder fra 33 procent til 26,9 procent i gennemsnit
  • Omkring halvdelen af omdelingsvirksomhederne udtrykker i årsrapporterne tilfredshed med deres resultater, imens kun en sjettedel direkte er utilfredse

Størst fremgang hos de mindste
Bundlinjerne blev gennemsnitligt forbedret med over 13 procent sidste år. Det er andet år i træk, at indtjeningen stiger. Analyseres der udelukkende på de selskaber, som omsætter for under 1 mia. kr., voksede bundlinjerne samlet med hele 83 procent. Det skal dog ses i forhold til, at de mindre virksomheder i 2015 havde et samlet underskud på 6 mio. kr.

Det er blandt andre Bladkompagniet, der, efter tre år med røde tal, landede et overskud sidste år som følge af en målrettet optimeringsproces og afhændelse af tabsgivende produkter. Hos D.A.O voksede overskuddet med hele 82 procent til det tredjestørste blandt distributionsvirksomhederne.

GLS er motoren
GLS gik med 19 procent mest frem på toplinjen, og med en fremgang på 40 mio. kr. er de også den virksomhed, som øger bundlinjen mest. I samtlige fem år, Transportmagasinet har haft pakke- og kurervirksomhedernes regnskaber under lup, har GLS haft branchens klart største overskud.

Svært at forbedre rentabiliteten
Budvirksomhederne kæmper dog fortsat med at forbedre rentabiliteten. Kun to virksomheder havde en overskudsgrad* på over 3 procent, og tæt på halvdelen formåede ikke at øge afkastet på den investerede kapital eller forrentningen af egenkapitalen.

Læs også: Ny DHL-hub indviet for fuld musik

To ud af fem tjente færre penge i 2017 end i 2016. En af de virksomheder, som bidrog til den statistik, er DHL Express, der vekslede et tocifret millionoverskud i 2016 til et underskud på 6,6 mio. kr. i 2017. Faktisk havde mere end hver fjerde virksomhed underskud sidste år.

TNT Danmark aflagde sit første regnskab som en del af FedEx koncernen, men fortsatte stimen af underskud for sjette år i træk. Halvdelen af pakke- og kurérvirksomhederne har haft underskud mindst ét af de sidste fem år.

Post Danmark
Den danske del af Postnord – Post Danmark – har leveret dundrende underskud seneste seks år. Omsætningen har kørt i en nedadgående spiral hvert år siden 2007, hvor toplinjen var mere end dobbelt så stor som de 5,7 milliarder kr., Post Danmark omsatte for sidste år.

Postselskabets egen forklaring er, at brevmængden er siden årtusindestiftet er faldet med 80 procent. Og Post Danmark har ikke været i stand til at tilpasse kapaciteten til de nye markedsforhold. For 2016 og 2017 havde postgiganten et samlet underskud på 2 mia. kr.

Sidste år vedtog den danske og svenske stat en redningspakke på 2,2 milliard svenske kr., hvoraf kun de 400 millioner skulle komme fra svenskerne. Størstedelen af milliarderne er øremærket afskedigelse af langtidsdyre tjenestemænd. Redningsplanen nåede ikke at have en effekt på det seneste regnskab, fordi EU-kommissionen først godkendte pakken i maj 2018.

Den øvrige branche er imidlertid knap så imponerede over redningspakken. Meldingerne går på, at hjælpepakken konkurrenceforvrider et i forvejen stærkt konkurrencepræget marked. Efter at have nærlæst EU-kommissionens afgørelse mener ITD og Danske Fragtmænd ikke, at den juridiske argumentation er tilstede for at godkende statsstøtten til Post Nord. De har derfor stævnet EU-kommissionen og ønsker sagen prøvet ved EU-domstolen.

Noter:
Analysen er foretaget af 19 pakke- og kurerselskaber med mere end 20 ansatte.
*8 af de 19 virksomheder oplyser omsætning – blandt dem er Post Danmark og TNT Danmark sorteret fra. 
Post Danmark holdes ude af den kvantitative analyse, da selskabet år for år leverer ekstraordinære store underskud, der ikke udtrykker driftsudviklingen i branchen; se eventuelt afsnittet ”Post Danmark”.

Hold dig opdateret med Transportmagasinet
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online


Send til en kollega

0.2