23948sdkhjf

Bøder ti-dobles for ulovligt hvil i førerhuset

Transportminister Benny Engelbrecht (S) forbereder et lovforslag, der tidobler bøderne for at tilbringe det lange, ugentlige hvil i køretøjet.

Bøden sættes op fra 1.000 kroner til 10.000 kroner for chaufføren, mens vognmandsfirmaet skal af med 20.000 kroner i stedet for i dag 2.000 kroner. Det skal gælde fra 1. marts 2020.

I sidste uge sendte Benny Engelbrecht lovudkastet i høring frem til 16. oktober. De 10-doblede bøder begrundes med Padborg- sagen om udenlandske chaufførers kummerlige forhold.

- Formålet er at gøre op med ulige konkurrencevilkår, nomadechauffører og social dumping i vejtransportsektoren og sikre ordnede forhold, erklærer han.

Nok skal bødeniveauet være afskrækkende, men det forhøjes dog ikke så drastisk, at det ville være billigere for chauffører og vognmænd at springe det ordinære ugehvil over. Faktisk vil det kommende lovforslag gøre bøderne ens for ulovligt hvil i førerkabinen og manglende afholdelse af ugehvil.

Lovindgrebet bygger på EU’s køre/hviletidsforordnings artikel 8 stk. 8, der ikke tillader, at 45-timers hvilet tilbringes i lastbilen.

EU-dom om hvil i førerhuset
- Det regulære ugentlige hvil kan ikke tilbringes i køretøjet. Denne fortolkning er bekræftet af EU-domstolen, der den 20. december 2017 afsagde dom i den såkaldte Vaditrans-sag (C102/16), fastslår transportministen.

I lovudkastet står der: "Domstolen anførte i den forbindelse, at en førerkabine ikke synes at udgøre en hvileplads, der er egnet til længere hviletider end daglige hvil og reducerede ugentlige hvil, og at førere bør have mulighed for at tilbringe regulære ugentlige hvil et sted med tilpassede og tilstrækkelige betingelser for indkvartering."

- Forbuddet mod afholdelse af regulære ugentlige hvil i køretøjet har ikke tidligere været håndhævet systematisk, men politiet har dog fra sommeren 2018 taget initiativ til at skærpe kontrollen med det, oplyser transportministeren.

EU-kommissionen har meddelt medlemslandene, at den vil udarbejde en vejledning om håndhævelsen af forbuddet for at sikre, at forbuddet håndhæves ensartet i alle medlemsstater.

Fair eller fri bevægelighed
Før folketingsvalget talte Mette Frederiksen (S) om et opgør med EU’s fri bevægelighed. Det er baggrunden for, at Eva Kjer Hansen (V), der er formand for Folketingets Europaudvalg, for nylig trak udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i samråd om regeringens EU-politik.

Eva Kjer Hansen prøvede at få svar på, om EU’s indre marked skal begrænses, når socialdemokraterne taler om "fair bevægelighed" frem for "fri bevægelighed" for arbejdskraften.

Jeppe Kofod mente, at Mette Frederiksen dengang specielt refererede til om Padborg-sagen.

- Der er et gigantisk problem med social dumping i på transportområdet, erklærede han kort.

To ideer mod social dumping
Jeppe Kofod har to konkrete idéer, der også sigter på byggebranchen, nemlig:

  • Sortlistning af virksomheder og bagmænd, der gentagne gange udnytter den fri bevægelighed til at lave social dumping
  • Indførelsen af id-kort

Hermed kunne Eva Kjer Hansen konkludere, at Socialdemokratiet ikke ønsker et opgør med den fri bevægelighed, men blot skærpede regler.

Mindsteløn for udlændinge
Flere initiativer er i gang for at bekæmpe social dumping, også som følge af EU’s vejpakke, der stadig forhandles i EU-systemet.

Det mest kontroversielle forslag er udsigten til en minimumsløn, som ellers er en fremmed fugl i den danske arbejdsmarkedsmodel.

Efter "Padborg-udvalgets" afsluttende møde i august nedsatte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen og transportminister Benny Engelbrecht et udvalg, der skal udarbejde et lovforslag om en mindsteløn på transportområdet. Det arbejde skal afsluttes inden den 1. december i år.

Foruden ministerier sidder Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation i udvalget.

Repræsentativ overenskomst
Der bliver ikke tale om satser, der vedtages af Folketinget, men om henvisning til "de mest repræsentative arbejdsmarkedsparters kollektive overenskomster på transportområdet," som de formuleres i lovforslaget.

Den formulering gør, at en lov om minimumsløn for (udenlandske) lastbilchauffører på sin vis vil genindføre den retstilstand, som Højesterets dom fra 4. februar 2015 ændrede i den såkaldte i NORTRA-sag.

ITD og Danske Speditører protesterer, for de læser det som monopol til 3F’s chaufføroverenskomster. De frygter, at Krifa, ITD-A og Det Faglige Hus fortolkes ud af definitionen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11