23948sdkhjf

Ny Iveco-lastbil på Danmarks-tour

Ivecos S-Way skal på et landsdækkende roadshow her i december

Den nye Iveco S-Way ruller i december ud på tour til forhandlere over hele landet. Denne gang får man mulighed for at testkøre den nye model, som er med i konkurrencen om at blive kåret til årets lastbil – International Truck og the Year 2020.

Touren varer fra den 5. til d. 18. december. Undervejs gør Iveco holdt i byerne Maribo, Roskilde, Padborg, Vejle, Aarhus, Herning, Thisted, Aalborg og Odense.

- Vi giver de besøgende en eksklusiv chance for at testkøre den nye S-Way og få et førstehåndsindtryk af de mange nye muligheder med digitale tjenester og uovertruffen komfort, som former fremtidens køreoplevelse, fortæller Jørgen Andreassen, der som testkører for Iveco er med på hele touren.

- Vi glæder os samtidig til at snakke med de besøgende om, hvordan de med den nye S-Way får nemmere ved at reducere totalomkostningerne og køre grønnere.

- S-Way er også en forretningsmodel, der dækker hele køretøjets livscyklus og hjælper virksomhederne til i endnu højere grad at opfylde deres egne kunders krav.

Her er tourplanen:

Maribo: 5. december kl. 10.00-17.00 hos Jens E Biler, Vestre Landevej 24, 4930 Maribo.

Roskilde: 6. december kl. 14.00-19.00 og 7. december 2019 kl. 10.00-14.00 hos REA Erhvervsbiler, Københavnsvej 176, 4000 Roskilde.

Padborg: 10. december kl. 10.00-17.00 hos OK, Lejrvejen 12, 6330 Padborg.

Vejle: 11. december kl. 10.00-17.00 hos Megawash, Frostvej 1B, 7100 Vejle.

Aarhus: 12. december kl. 10.00-17.00 hos Bache A/S. Ring tlf. 24 24 61 30.

Herning: 13. december kl. 10.00-18.00 hos Thybo Biler, Hvidelvej 12, 7400 Herning.

Thisted: 16. december kl. 10.00-19.00 hos Thybo Biler, Hjulmagervej 2-6, 7700 Thisted.

Aalborg: 17. december kl. 10.00-17.00 hos Stiholt Erhvervsbiler, Tarmvej 2, 9220 Aalborg Ø.

Odense: 18. december kl. 10.00-18.00 hos Iveco Odense, Krumtappen 10, 5260 Odense S.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126