23948sdkhjf

'Glem det', siger DTL: - I skal ikke hente pengene hos os!

DTL – Danske Vognmænd advarer imod et forsøg på at genindføre udligningsordningen. Også selvom det sker i det DTL kalder 'en ny forklædning'.

I en pressemeddelelse siger adm. direktør Erik Østergaard, at en ordning kan medføre fare for, at man i stedet vil hente pengene hos PostNords konkurrenter – de private vognmænd:

- Jeg er af den årsag helt naturligt på vagt over for kommende løsninger og advarer først og fremmest imod nogen som helst forsøg på at genindføre udligningsordningen, der i praksis har vist sig at være ganske uhåndterlig for både myndigheder og virksomheder...

Den nuværende postaftale udløber efter nytår. Og selvom der lige nu forhandles på Christiansborg, er der ingen, der forventer, at en ny aftale kan forhandles hjem inden den gamle udløber. 

Derfor har transportminister Benny Engelbrecht bedt Folketingets Finansudvalg om at få midlertidigt forlænget den nuværende aftale mellem staten og PostNord i Danmark, så danskerne fortsat kan få leveret post efter 1. januar.

I det ministeren tidligere har sagt, at det ikke er regeringens hensigt, at skatteborgerne skal finansiere PostNords forretning, så ser Erik Østergaard - der tidligere har været i oprør over Post Nords krav - en fare for, at regningen lander hos vognmændene.

Samtidig anfægter han de ulige konkurrencevilkår:

- PostNord kunne førhen få dele af sine nettoomkostninger til befordringspligten dækket af andre postvirksomheder. Samtidig var man også omfattet af en momsfritagelse, der gjorde det nemmere at konkurrere. Men ordningerne blev udfaset den 1. januar 2017, og det var godt det samme, for bl.a. udligningsordningen er ét af de elementer, hvor PostNord har haft en politisk bestemt konkurrencefordel over for de private virksomheder. Den skal vi ikke have indført igen, siger Østergaard, der også advarer imod at indføre en ny udligningsordning til for eksempel at finansiere befordringspligten i tyndt befolkede områder:

- Det vil blot blive en ny bureaukratisk udligningsordning. Vi er naturligvis tilhængere af, at befordringspligten indebærer, at posten skal leveres for samme pris over hele landet. Men alle distributører bør indrette deres forretning, så den kan hvile økonomisk i sig selv uden tilskud fra andre virksomheder eller statskassen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093