23948sdkhjf

Lastvogn væltet om på siden: Chauffør slap uskadt

Præstbrovej mellem Præstbro og Agersted var spærret i forbindelse med oprydning

En fodertransport lastet med rapskager fra den lokale rapskagefabrik forulykkede mandag ved aftenstid på Præstbrovej mellem Præstbro og Agersted.

Alarmen om uheldet kom til Nordjyllands Beredskab klokken 17.22, og selve Præstbrovej vil være totalt spærret de kommende timer.

Chaufføren i den store lastbil kom angiveligt ud i rabatten, og i forsøget på at få drejet lastbilen ind på asfalten igen væltede lastbilen.

Ifølge Nordjyskes oplysninger slap chaufføren uskadt - men dog noget chokeret - fra den voldsomme oplevelse.

- Lastbilen ligger rigtig uhensigtsmæssigt halvvejs ude i rabatten og halvvejs inde på vejen. Så vejen er fuldstændig spærret. Men når det nu skulle være, så væltede lastbilen faktisk på et heldigt sted lige ud for en rasteplads, så trafikken kan ledes udenom uheldsstedet via rastepladsen, forklarer indsatsleder Jørgen W. Pedersen, Nordjyllands Beredskab i Brønderslev kommune.

Han har rekvireret det han kalder "tungt materiel", som skal forsøge at få lastbilen på ret køl igen.

- Dertil kommer, at sættevognen var lastet med rapskager fra den lokale rapskagefabrik, som i forbindelse med uheldet væltede ud af lastbilen og endte i grøften. Det skal vi også have samlet op og så er rabatten så ødelagt, så kommunens vejvæsen skal have skiltet til advarsel for trafikken, der passerer, forklarer indsatslederen.

Om årsagen til uheldet siger indsatslederen, at rabatterne langs vejene ovenpå den rekordstore regnmængde i februar er så bløde, at de ikke kan holde til noget.

- Der er ingen stabilitet i rabatterne, og med så tungt et køretøj, så var den ikke til at redde, lyder det fra Jørgen W. Pedersen.

Indsatslederen fra Nordjyllands Beredskab forventer, at arbejdet på stedet snildt kan tage to-tre timer endnu.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105