23948sdkhjf

Sønderjysk vognmand tilfreds trods lille tilbagegang

- Vi er godt tilfredse med resultatet. Det er et presset marked at køre med foderstoffer, siger Chr. S. Madsen.

Chr. Sørensen A/S i Skodborg ved Rødding er kommet ud af 2019 med et mindre overskud end i 2018. Årets resultat er nemlig faldet fra 2,4 millioner kroner til 1,6 millioner. Det fremgår af firmaets regnskab, som netop er offentliggjort.

Ejer af virksomheden, Chr. Sørensen Madsen, er trods nedgangen dog tilfreds med resultatet og forventer også et positivt resultat for 2020.

- Vi er godt tilfredse. Det er et presset marked, og da vi kører med foderstoffer, er vi afhængige af, hvordan det går i landbruget.

- Vi har egentlig haft fornuftig gang i aktiviteterne her under corona-krisen. Den største frygt vi har, er, hvis vores chauffører bliver smittet, når de er ude at hente og leverer godset; men de sidder rimeligt beskyttet i deres lastbiler. Desuden tager vores kunder de nødvendige forholdsregler, så vi undgår smitterisiko.

- Det er vigtigt for hele branchen og samfundet, at forsyningskæden holdes i drift. Landbruget producerer, selv om der er corona-krise. Dyrene har brug for foder – så på den måde har vi ikke rigtig kunnet konstatere en nedgang på grund af corona-krisen.

Fra eksport til foderstoffer
Rent historisk er det kun de seneste årtier, at virksomheden udelukkende har koncentreret sig om at køre for landbruget.

- Virksomheden er 100 år gammel, og vi har stort set kørt med alt, der kan køres på en lastbil. Vi har været meget store på eksport Italien med industrigods – inden finanskrisen. Op gennem 1980’erne, 1990’erne og 00’erne var eksportkørsel den største del af forretningen eksportkørsel.

- Efter finanskrisen var det nødvendigt at lægge virksomhedens aktiviteter om, siger Chr. S. Madsen.

- Vi har altid haft tankbilerne ved siden af eksportkørslen, men nu kom det til at fylde det hele.

S. Chr. Sørensen A/S
mio. kr. 2019 2018
Bruttofortjeneste 23,7 24,7
Resultat af primær drift 2,0 3,0
Resultat før skat 2,1 3,1
Årets resultat 1,7 2,4
Balancesum 19,2 22,0
Egenkapital 9,0 10,4
Antal ansatte 36 35
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078