23948sdkhjf

Vi undgår fejl og sparer tid

H. Daugaard er i gang med at digitalisere virksomheden. Her mener man, at digitalisering er livsnødvenigt

Gør manuelle processer digitale. Det sparer tid og giver konkurrencefordele.

Sådan lyder det fra Lisbeth Blom, der regional manager i Lobster Nordics, og Lars Romsøe, der er Group CIO hos transport- og logistikvirksomheden H. Daugaard. De to mener, at digitalisering er livsnødvendig for virksomheder i transport- og logistikbranchen.

- Dataintegration og digitalisering er de vigtigste konkurrenceparametre for virksomheder, der har store kontaktflader, siger Lisbeth Blom.

- Dataintegration betyder helt praktisk, at forskellige led internt i en virksomhed eller mellem en virksomhed og en kunde "taler sammen" uden menneskelig indblanding. Data udveksles løbende mellem de forskellige led.

- Det handler om at identificere manuelle processer og digitalisere dem, siger Lisbeth Blom.

Det er Lars Romsøe enig i. Han har iværksat et dataintegrationsprojekt i H. Daugaard, hvor han i januar tiltrådte som Group CIO. Med sig har han 30 års IT-erfaring fra blandt andet T. Hansen Gruppen, FTZ og Velux.

Vækst med digitalisering
I H. Daugaard ser ledelsen og bestyrelsen et behov for at digitalisere forretningen. Derfor blev Lars Romsøe ansat.

- Her hos H. Daugaard håndterer vi dagligt mere end 2.000 ordrer. På vores lagerhoteller foretager vi dagligt mere end 1.200 pluk. I alt transporterer vi årligt mere end to millioner ton gods på lastbil, skib eller jernbane. Så her er der potentiale i digitalisering, fortæller Lars Romsø.

- Når en kunde afleverer en ordre hos os, skal en medarbejder manuelt indtaste ordren i ordresystemet. Det er omkostningstungt, og der er risiko for fejl. Derfor digitaliserer vi processen. Så sikrer vi, at de data, som kunderne sender til os, kommer direkte ind i ordresystemet.

- Det betyder, at vi også kan håndtere ændringer i leverancerne med helt ned til en times varsel, fordi ordresystem, lagersystem og leverancesystem "taler sammen" med kundens systemer.

Alle kan digitalisere
Det er ikke kun IT-afdelingen hos H. Daugaard, der anvender digitaliserings-software. Det anvendes også på havneterminalerne, i ordremodtagelse, til lager & logistik, salg og så videre.

- IT-software skal være let at bruge, så flere i virksomheden kan deltage i digitaliseringen, mener Lisbeth Blom.

Fire gode råd
1. Digitalisering af virksomheden skal være forankret i bestyrelse og ledelse. Digitalisering af arbejdsprocesser kan øge konkurrenceevnen og vil sandsynligvis frigive ressourcer og kompetencer til at fokusere på virksomhedens kerneopgaver.

2. Identificer manuelle processer og beregn, hvor meget tid der anvendes på de enkelte opgaver. Rutineopgaver, udført af ansatte, er dyrt i forhold til at få softwareprogrammer til at håndtere det. Anvend tiden på det vigtigste og lad software klare rutinerne.

3. Rekrutter ressourcer som har erfaring med IT og digitalisering. De kan og tør tage de første skridt. Og de kan være med til at lære andre i organisationen at udnytte potentialet og dermed pege på nye og flere opgaver, der kan digitaliseres.

4. Tjek softwareleverandørers Track Record på kundetilfredshed og tal med flere fra virksomheden. Det er vigtigt, at leverandøren både kan give en skarp introduktion til softwaren og kan sætte sig ind i de praktiske udfordringer, der er i en virksomhed eller branche. Når softwareleverandøren er klar til at hjælpe, er det langt lettere at få virksomhedens ansatte til deltage i digitaliserings-processen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095