23948sdkhjf

Trods tilskud på 45 millioner: Postnord Logistics går igen i rødt

Selvom moderselskabet i 2019 pumpede hele 45 mio. kr. i Postnord Logistics, er der stadig røde tal på bundlinjen for postkoncernens distributionsselskab.

Årets resultat før skat ligger på -17,6 mio. kr., hvilket trods alt er en klar forbedring, når man sammenligner med de -66,8 mio. kr., selskabet opnåede i 2018. Egenkapitalen er desuden blevet polstret i 2019, så den i dag lyder på 31,9 mio. kr. mod bare 4,5 mio. kr. året før.

Postnord Logistics har også udvidet medarbejderstaben fra 138 i 2018 til 143 i 2019, og udgifterne til lønninger er tilsvarende steget fra 67 mio. kr. i 2018 til 71,1 mio. kr. i 2019.

Af ledelsesberetningen fremgår det, at ”2019 har været kendetegnet ved transformation af kerneforretningen både på indtægts- og omkostningssiden, hvor der er gennemført omfattende tilpasninger samt foretaget frasalg af aktivitet. Der er desuden investeret i videreudviklingen af det fælles nordiske produktionssystem.”

Årets resultat betegnes som ”utilfredsstillende”, men til gengæld forventes det, at resultatet for 2020 vil blive forbedret ”som følge af den igangværende omstilling af virksomheden.”

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.5