23948sdkhjf

Jørgen har valgt danske biler og chauffører: - Bundlinjen lyver ikke

HT Transport i Billund sætter de traditionelle værdier højt, når det kommer til at drive vognmandsforretning. Udover eget værksted og mekanikere - som immervæk er noget specielt, i en tid domineret af serviceaftaler og leasingkontrakter – så har HT Transport også sin egen eksportafdeling, der kører ud i Europa til destinationer som Sydtyskland, Østfrankrig og Schweiz.

Ydermere har virksomheden valgt danske chauffører og dansk løn, fortæller direktør Jørgen Poulsen til Transportmagasinet.

- Vi har valgt dansk, og mange har spurgt mig igennem årene, hvorfor jeg har truffet det valg. De påpeger, at jeg kunne spare mange penge ved at vælge et alternativ. Men det er et valg, vi har taget, og bundlinjen lyver ikke. Det er den, jeg forholder mig til, siger Jørgen Poulsen.

Stabil chaufførbase
Når det kommer til rekruttering, har HT Transport heller ikke de store problemer.

- Vi har en god arbejdsplads og en stabil chaufførbase. Jeg har mange, der har været her over 25 år og flere, der har været her over 40 år. Vi behandler hinanden ordentligt, for som jeg altid siger, så skal man behandle hinanden, som man selv ønsker at blive behandlet, siger direktøren.

Faktisk havde HT Transport sidste år et resultat før skat på over 11 mio. kr., og virksomhedens resultater har været støt stigende de seneste 10 år. Under corona-krisen har virksomheden også stået stærkt, trods at en større del af forretningen er baseret på distribution af luftfragt fra Billund og Kastrup Lufthavn.

Jørgen Poulsen vil dog gerne komme med en opfordring:

- I disse tider, hvor vi bliver opfordret til at købe dansk, så kunne man også godt skænke det en tanke, når man køber transport, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096