23948sdkhjf
Annonce

Danskudviklet app i Apple CarPlay

Danskudviklet trafikalarm fungerer med Apple CarPlay.

Det har taget flere år, men nu er app’en Trafik Alarm, der har danske rødder, blevet godkendt af IT-giganten Apple, så den i fremtiden fungerer med Apple CarPlay.

Læs også: FDM: Femern vil give kunstigt høje priser på Storebælt

Den danske app bliver den første navigations- og fartkontrolapp, der bliver integreret i CarPlay i Nordeuropa, skrive selskabet bag i en pressemeddelelse.

Trafik Alarm er en app, der advarer om fotovogne, uheld, vejarbejde, kø og andre forhindringer i trafikken. Tidligere har det været nødvendigt at have app’en åben på mobiltelefonen, hvis bilisterne ville have meldinger på landevejen, men nu kan bilister med Apple CarPlay i bilen eller lastbilen se frem til at få app’en koblet op på displayet i køretøjet.

Det har krævet to års intenst arbejde at videreudvikle app’en og få den godkendt af Apple, men nu er drømmen blevet til en realitet for danske Trafik Alarm. Administrerende direktør i Trafik Alarm Peter Vikkelsø Skou fortæller, det har været en lang og svær proces, men at det har været alt besværet værd.

- Vi er glade og stolte over, at vores app er blevet godkendt af Apple. De er notorisk kendt for deres krav til kvalitet i de apps, der får lov til at være en del af deres platforme. Det gør sig især gældende i CarPlay, hvor designet og teknologien skal være 110 pct. i orden, da man jo interagerer med app’en under kørslen. At Trafik Alarm nu er til stede i Apple CarPlay er derfor et kæmpe kvalitetsstempel, siger Peter Vikkelsø Skou.

Læs også: Coronavirus sætter tydelige spor i sommertrafikken

Han fortsætter:

- Det har taget tid og hårdt arbejde, men vi har nu fået styr på brugerfladen og teknologien bag app’en. Vi har testet CarPlay-løsningen med flere hundrede danske brugere på vejene igennem et stykke tid, og tilbagemeldingen har entydigt været fremragende. Vi står nu med et produkt, som kommer til at spare rigtig mange billister for unødvendige bøder og fordrer mere sikker kørsel. Til glæde for alle – bløde og hårde trafikanter - på vejene.

Jo flere jo bedre

Trafik Alarms app er bygget op på et koncept, hvor brugerne af app’en deler informationer med hinanden om uheld, fartkontrol og så videre.

Det vil altså sige, at jo flere, der bruger app’en, jo bedre bliver den for alle parter. Med integrationen i Apple CarPlay tror Peter Vikkelsø Skou på, at Trafik Alarm kan nå helt nye højder og samtidig blive til endnu mere gavn for bilisterne.

Flere lastbiler, blandt andet fra Scania, har allerede Apple CarPlay opkoblet. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.093