23948sdkhjf

DFDS’ nye Oslo-rute er udtryk for en styrket transportprofil

Da DFDS måtte foretage en midlertidig nedlukning af rederiets flag-rute mellem København og Oslo som følge af coronaen, så begyndte planlægningen straks i forhold til, hvordan ruten skulle genopstå i et marked, der formentlig ville se ganske anderledes ud. Allerede få dage senere meddelte Stena Line, at de ikke vil genoptage deres Frederikshavn – Oslo-rute efter coronakrisen. 

- Vi så en oplagt mulighed for vores Oslo-rute efter Stena var kommet med deres udmelding. Vi gik derfor kort efter i dialog med Søfartsstyrelsen og andre for at afklare om vi kunne få tilladelse til at inkludere Frederikshavn-Oslo i vores rute, når vi skulle starte op igen.

Det forklarer Torben Carlsen, CEO i DFDS til Søfart i forbindelse med morgens 2. kvartalsrapport fra rederiet, hvor corona og genopstart af passageraktiviteter ikke overraskende fylder meget.

En styrket transportprofil

- Betragtningen var, at Frederikshavn rent sejladsmæssigt jo ligger tæt på vores egen Oslo-rute, så vi ville kunne sejle indenom med bare et par timers ekstra sejlads. Samtidigt ville Frederikshavns-anløbet og det jyske marked, der er nyt for os, styrke rutens transportprofil. Det er nemlig i den retning, at vi ser rutens fremtid, forklarer Torben Carlsen, og uddyber:

- I en post-corona-verden tror vi, at transport kommer til at fylde mere, mens entertainment, som jo traditionelt har været en stor del af vores Oslo-rute, kommer til at fylde mindre. Indtil videre har vi ikke noget diskotek ombord, da vi jo følger de samme regler for natteliv som i land, men vi opretholder et stort udbud ombord til almindelige rejsende med et transportbehov – i ferieperioder er det jo ikke mindst børnefamilier med bil.

- Ud fra en kommerciel betragtning er det reelt også en mere attraktiv gruppe, da de modsat party-rejsende jo også skal have en bil med ombord, påpeger han.

Læs resten af interviewet hos vores søstermedie Søfart (kræver login)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094