23948sdkhjf

DSV satser på lagerrobotter i Norge

DSV Road og Solutions i Norge har siden maj haft gang i en gradvis flytning til koncernens nye faciliteter i Vestby syd for Oslo. Den nye lokation består af 12.000 kvm. terminal, 32.000 kvm. lager og 4.700 kvm. kontor og personalefaciliteter.

Vestby bliver samtidig et af de første DSV-lagre udstyret med et automatiseret lagersystem i forlængelse af den traditionelle lagerindretning og er dermed skræddersyet til at understøtte e-handlen.

- Med det automatiserede lagersystem har vi opnået øget kapacitet og fleksibilitet. Kombineret med den mere effektive plukning sammenlignet med de traditionelle metoder, kan vi give vores kunder en mere kost-effektiv service, siger Brian Winther Almind, direktør for ejendomme i DSV Panalpina.

DSV har arbejdet med bæredygtighed og klimavenlige aspekter hele vejen gennem opførelsen, for at sikre at de 55.000 kvm. nye bygninger lever op til Breeam-NOR standarder.

- I forlængelse af den overordnede drift af det nye anlæg, er strømforbruget ved driften af det automatiske lager- og plukningssystem betragteligt lavere end at køre et traditionelt pakke- og plukkesystem, og bidrager dermed positivt til den klimastandard, vi har forpligtet os til, siger Brian Winther Almind.

Baseret på de indledende erfaringer med det automatiske lagersystem har DSV valgt at se nærmere på mulighederne for at installere lignende lager- og plukkesystemer på flere af koncernens andre lokationer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078