23948sdkhjf

Klubformand: ITD blander stadig betaling og konkurrence

Ja, staten – og dermed skatteyderne – kommer til at betale for en samfundsbegrundet postomdeling efter 1. januar 2021. Sådan er det jo, når man bestiller en service. Eller kører ITD’s medlemmer gratis for deres kunder?

Med mindre Folketinget trækker Danmark ud af sine internationale (post)forpligtigelser eller tvangsdigitaliserer de over 400.000 danskere som er undtaget for eBoks, vil der også under den nye postlov skulle være en betaling til den virksomhed, som skal omdele borgernes breve til en rimelig pris (brugerbetaling).

En ny postlov vil dog næppe regulere, hvilke andre aktiviteter den befordringspligtige virksomhed vælger at engagere sig i.

PostNord har en professionel koncernbestyrelse med Christian W. Jansson og Christian Frigast som hhv. bestyrelsesformand og -næstformand. Det betyder, at PostNord – og dermed datterselskabet PostNord Logistics A/S – har et forretningsmæssigt fokus. 

Som medarbejdere i Post Danmark er vi vant til, at der er mange og stærke følelser for vores arbejde. At bidrage til et Danmark i balance med samfundsbegrundet postomdeling på overenskomstmæssige vilkår.

Naturligvis kan andre omdele post. Det er kompleks logistik, men ikke raketvidenskab. Men ingen anden virksomhed end Post Danmark A/S har en landsdækkende kapacitet. Omdeling af breve har været et fuldt liberaliseret marked i mange år. I alle disse år har andre virksomheder alene valgt de lukrative delmarkeder. Hvilket samtidigt har reduceret brugerbetalingen af befordringspligten

Er den samfundsbegrundede postomdeling mindre værd end 
- en samfundsbegrundet færgebetjening af Bornholm som finansieres årligt med over 350 millioner kroner ?
- den årlige mediestøtte på mere end 300 millioner kroner ?

Personligt vil jeg fraråde Folketinget at eksperimentere med markedskræfternes velvilje til postbefordring, og skal der ske udbud forventer jeg, at Folketinget gør virksomhedsoverdragelsesloven gældende. Ellers kan staten komme til at betale for forpligtigelserne over for de nuværende 6.000 medarbejdere.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093