23948sdkhjf

Brancheønske: Definition af vinterdæk skal ændres

M+S skal erstattes med 3PMSF til vinterdæk som i de øvrige europæiske lande

Definitionen på vinterdæk i Danmark er stadigvæk M+S. Det vil Dækbranchen Danmark have ændret til Three Peak Mountain Snow Flake (3PMSF), som det også er i de øvrige lande i Europa.

- Vi har den udfordring, at man både til lastbiler, varebiler og SUV’ere kan finde M+S-mærkede dæk, som absolut ikke er vinterdæk, siger Volker Nitz.

- Man kan for eksempel godt få nogle langrillede styrhjul med M+S mærkning, men hvor der ikke er skyggen af et vintermønster.

- Der er et problem, hvis man køber nogle M+S mærkede dæk i den tro, at det er den gældende mærkning for vinterdæk. Det er det ikke i Tyskland og Sverige. Her er M+S dækkene endnu ikke ulovlige til vinterkørsel, hvis de har et vinterdæk-mønster på; men det har de som nævnt ikke altid. Det skal man tjekke og være opmærksom på som vognmand. I Norge er der allerede krav om, at alle vinterdæk skal være 3PMSF-mærkede på trækkeren.

Færdselsstyrelsen er klar

Dækbranchen har gjort Færdselsstyrelsen opmærksom på problemet og har fået skriftligt svar tilbage om, at definitionen af vinterdæk vil blive ændret i den kommende revision af detailforskrifter for køretøjer.

- Det er vi naturligvis meget tilfredse med, siger Volker Nitz.

- Desværre har vi endnu ikke fået svar på, hvornår detailforskrifterne revideres. Vi håber det bliver snart - ellers må vi jo rykke Færdselsstyrelsen.

Også regummierede dæk

Ifølge Volker Nitz vil det ikke skabe problemer for regummierede dæk.

- I regummieringsbranchen i Danmark er alle dækmønstrene til vinterdæk godkendt som 3PMSF, så man kan sagtens få regummierede dæk med 3PMSF-mærkning. Man kan faktisk næsten ikke få et regummieret vinterdæk, som ikke lever op til 3PMSF oplyser de danske fabrikanter af regummierede dæk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078