23948sdkhjf

DAF LF er også elektrisk

Når det gælder elektriske lastbiler, har DAF-teknikerne ikke ligget på den lade side.

DAF er langt fremme, når det gælder den grønne omstilling, hvor distributionslastbiler er vigtige.

DAF har udviklet modellen DAF LF Electric, som er en 19 ton lastbil, der er 100 procent elektrisk til emissionsfri distributionskørsel i byen.

Lastbilen er udstyret med Cummins motor-teknologi med en 195 kW/266 hk elmotor (spidseffekt: 250 kW/340 hk). Motoren drives af en batteripakke med op til 222 kWh, hvilket giver en rækkevidde i bykørsel på op til 220 kilometer, når lastbilen er fuldt lastet. Da batteripakken er modulopbygget, kan kapaciteten skaleres til den rækkevidde, som kunderne har brug for.

DAF Trucks er en del af den velfunderede amerikanske Paccar koncern. DAF LF og CF modellerne sælges også i USA, hvor de er brandet som Kenworth og Peterbilt. Den elektriske DAF LF sælges således i USA som Peterbilt 220 EV.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078