23948sdkhjf

Havneaftale i Kolding er en realitet

Fremtiden for Kolding Havn ligger nu i mere faste rammer, end det har gjort på noget tidspunkt i løbet af de seneste to år. 

På et byrådsmøde i går sagde 24 ud af 25 byrådsmedlemmer god for en aftale, som ifølge en pressemeddelelse fra Kolding Kommune kommer til at sætte retningen for havnen, og som sætter rammerne for, hvordan byrådets vision om "mere by og en grønnere erhvervshavn" bliver ført ud i livet. 

Dermed ligger det fast, at i alt 159.000 kvm havneareal kommer til at overgå til byudvikling. Heraf bliver de 62.000 kvm dog gjort ud af indspulingsområdet Alaska, som ikke bliver anvendt i dag. Området vil blive bundet sammen med midtbyen langs Trindholmsgade, som løber parallelt med åen, og hvor en række havnevirksomheder i dag har pakhuse.

Det betyder, at havnen over de næste år skal forsøge at flytte rundt på lejemål, så virksomhederne samles i nogle områder, mens byudviklingen skal ske i andre områder. Igennem aftalen erklærer byrådet og havnebestyrelsen det som at fælles mål at sikre, at havnedriften fremover bliver opretholdt og udviklet, og at havnens strategi om at sikre en "bæredygtig og grøn" havnedrift bliver understøttet. 

Tvunget til samarbejde

For virksomhederne på Kolding Havn har den største torn i øjet dog været udsigten til, at et større havneareal – omtrent 146.000 kvm skraveret med gult på kortet – vil blive omfattet af en samarbejdsaftale. Den aftale er nu blevet en realitet, og dermed vil Kolding Kommune fremover være en del af drøftelserne, når virksomhedernes lejeaftaler på arealerne til byudvikling og på de tilstødende arealer udløber.

I den vedtagede samarbejdsaftale står der nu, at forsag til ændringer i de arealer, som samarbejdsaftalen omfatter, "skal respektere gældende lejeaftaler i hele deres løbetid". 

Byrådet har desuden vedtaget, at der skal oprettes et "dialogforum", der mødes hvert halve år og drøfter den samlede udvikling af havneområdet. Dialogforummet skal bestå af repræsentanter fra byrådet, havnebestyrelsen og eksterne deltagere udpeget i fællesskab.

Derudover skal borgere, virksomheder og andre interesserede involveres, fremgår det af pressemeddelelsen. Der bliver nu lagt en plan for workshops i foråret 2021 med henblik på at udvikle ideer i forbindelse med udviklingsarbejdet. 

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078