23948sdkhjf

Politireform vækker glæde hos transportbranchens organisationer

Nyheden om, at kørekortsområdet flyttes fra politiet til Færdselsstyrelsen, mens særtransportområdet flytter til Vejdirektoratet, vækker glæde i transportbranchen.

- Det er godt at se, at det ikke udelukkende er langsigtede strukturelle udfordringer, men også helt aktuelle - og selvskabte - problemer, der finder sin løsning i forliget. Det er godt politisk håndværk, siger administrerende direktør for DTL Erik Østergaard.

Aftaleparterne er blevet enige om at frigøre mere end 100 politibetjente gennem en ressortoverdragelse, så afviklingen af teori- og køreprøver, udstedelse og administration af kørekort samt udstedelse af takografkort overdrages fra politiet til Færdselsstyrelsen.

- Det giver god mening. Der er ikke mangel på politimæssige opgaver og det er godt at der allokeres med henblik på at styrke den operative indsats. Mange af disse opgaver er primært administrative. Så også her har politiforliget taget et opgør med en årelang praksis, der ikke har været hensigtsmæssig. I DTL hilser vi det meget velkomment.

ITD: Mere smidig løsning

– I ITD hilser vi politiaftalen meget velkommen. Særligt vores særtransportmedlemmer øst for Lillebælt har hen over sommeren oplevet urimeligt lange sagsbehandlingstider, når de har ansøgt om særtransporttilladelser under det nuværende setup, så ændringen skulle gerne sikre en bedre og mere smidig løsning for fremtiden, siger Steffen Johannsen, chefkonsulent hos ITD.

Han mener, at overflytningen af opgaven kan indebære flere fordele for branchen:

– Det er helt sikkert muligt at gøre processen med ansøgninger om særtransporttilladelser mere smidig og enkel, ikke mindst ved brug af digitale og semiautomatiske løsninger. Vi har tiltro til, at Vejdirektoratet er den rette myndighed til at varetage opgaven med udstedelse af særtransporttilladelser for fremtiden, siger Steffen Johannsen.

DI: En god aftale

- Det er en god aftale for transportbranchen, der gerne vil have flere chauffører, og vi håber at ændringerne kan være med til generelt at begrænse ventetiden på køreprøver. Men malurten i bægret er, at det finansieres gennem højere gebyrer på kørekort, siger Lars William Wesch, branchedirektør i ATL.

I forhold til særtransporterne håber DI Transport og ATL at overflytningen kan være første skridt til en med grundlæggende revision af reglerne.

- Det har længe været et stærkt ønske for os  at få en mere effektiv afvikling af særtransporterne og hurtige udstedelser af tilladelser, og overdragelsen til Vejdirektoratet virker som en god løsning. Næste skridt må være at få moderniseret reglerne og lettet de administrative byrder for branchen i forbindelse med særtransporterne, siger seniorchefkonsulent Rune Noack fra DI Transport.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Fin krantrækker til Fyn
Uden kørekort, påvirket og i lånt varebil
Fragtfirma: Ja tak til flere kvinder bag rattet
Ugens konkurser
Stort fald i de højeste containerrater
If skifter leverandør på vejhjælp i Europa
Andre Nordiske Medier
Licitationen
Motor-magasinet
Søfart

Send til en kollega

1.344