23948sdkhjf

Scania skal have ny topchef

Henrik Henriksson forlader Scania. Ny mand er allerede fundet internt.

 Christian Levin bliver ny topchef i Scania. Han tiltræder den 1. maj 2021 stillingerne som præsident og administrerende direktør for Scania.

Christian Levin er i øjeblikket Chief Operating Officer for Traton Group, der ejer Scania, og han har mere end 20 års erfaring fra Scania. Ud over sin nye rolle i Scania vil han fortsat være en del af den daglige ledelse af Traton.

Levin efterfølger Henrik Henriksson, der forlader Scania efter 23 år, hvoraf mere end fem år som selskabets administrerende direktør.

 Passende efterfølger

- Der findes ikke en mere passende efterfølger for Henrik Henriksson, udtaler Scanias bestyrelsesformand, Matthias Gründler.

- Christian Levins erfaring og viden fra både branchen og Scania passer perfekt og vil sikre Scanias engagement i bæredygtighed. Han vil styrke Scanias rejse mod en verden, hvor transport bliver mere og mere bæredygtig.

27 år i Scania 

Christian Levin har en kandidatgrad i maskinteknik fra Royal Institute of Technology i Stockholm. Han begyndte sin karriere som ledelsespraktikant i Scania i 1994 og har siden haft en række seniorstillinger i virksomheden.

Han var salgs- og marketingdirektør for Scania og medlem af selskabets direktion, inden han i 2019 Christian Levin tiltrådte stillingen som COO i Traton, der ikke alene er modersleskab for Scania, men også for MAN og VW’s erjvervskøretøjer.

Arbejde for bæredygtig transport 

- Det er mig en stor ære at blive administrerende direktør for Scania,siger Christian Levin.’

- Scania er en virksomhed, der har haft meget stor indflydelse på min karriere. Med det lidenskabelige globale team i Scania vil jeg arbejde på at fortsætte arbejdet med at udvikle et bæredygtigt transportsystem. Scania vil fortsat være et stærkt brand i Traton Group, og vi vil fortsætte Henriks succesrige arbejde med at skabe en bedre verden inden for transport - bedre for erhvervslivet, bedre for samfundet og bedre for miljøet.

Fossilfrit stål

For den afgående administrerende direktør Henrik Henriksson var en vanskelig beslutning at forlade Scania.

- Jeg har brugt hele min professionelle karriere i Scania. Jeg har kolleger, som jeg betragter som familie. Jeg har haft en fantastisk rejse i Scania, og jeg er overbevist om, at virksomheden er godt positioneret for fremtiden med et klart formål at gå i front, når vi skal have gjort transport bæredygtigt, siger Henrik Henriksson.

Henrik Henriksson forlader Scania for at starter i H2 Green Steel, der er en helt ny virksomhed, der har til hensigt at starte produktion af fossilfrit stål i 2024.

 - Vi beklager, at Henrik Henriksson forlader Scania og Traton-familien, siger bestyrelsesformand, Matthias Gründler; men vi er også stolte over, at han påtager sig en så vigtig ny udfordring, der passer perfekt til hans unikke ekspertise inden for bæredygtig ledelse.

- Bilindustrien vil kunne drage stor fordel af fossilfrit stål. Vi vil følge dette firma med interesse de kommende år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094