23948sdkhjf

Ny MAN til ny vognmand

Efter at have kørt som chauffør i 35 år, besluttede Arne Pedersen at blive vognmand.

 Skal det være, så skal et være nu! Sådan tænkte den 56-årige nystartede vognmand Arne Pedersen fra Ramme ved Lemvig. Arne Pedersen har kørt lastbil i 35 år og har stort set kørt i alle mærker; men der var ingen tvivl om, at hvis han selv skulle være vognmand, så skulle løven og MAN pryde fronten.

Beslutningen blev taget på et tidspunkt, hvor han frit kunne vælge mellem MAN´s gamle og nye model; men da han så billederne af den nye MAN, som siden hen blev kåret som ”Truck of the year 2021”, var han ikke et øjeblik i tvivl om, at det skulle være den.

Valget faldt på en MAN TGX 26.580 6x2-4 LL med en tilhørende 4-akslet anhænger fra Skelhøje Vognfabrik. Hele trækket er opbygget til transport af foderstoffer, hvilket indebærer fjernbetjent tip, fjernbetjent rulle-presenning, lastkameraer på såvel forvogn som anhænger mv.

Som det fremgår af billederne, har Arne Pedersen givet den fuld gas på udstyrssiden - også det lidt mere usynlige, er der ikke sparet på, da der skulle sætte krydser på udstyrslisten. Eksempelvis kan nævnes 580 HK Euro 6D motor med 2900 NM, TipMatic automatgear, comfortsteering, LED-lyspakke, digital instrumentering inkl. 12,3” infotainmentsystem med integreret navigation og bakkamera på såvel forvogn som anhænger, læder sæder hvor passagersædet er drejbart, læderrat, integreret bord i passagersiden, fuldautomatisk klimaanlæg – herunder også stand klimaanlæg, vandoliefyr, integreret køleskab, mikroovn, tv, adaptiv cruise control med ”Stop and go”, TPMS dæktrykskontrol og meget, meget mere…

Bilen er solgt af MAN salgskonsulent Flemming Jensen, opbygget hos Skelhøje Vognfabrik. Lakering og skiltearbejdet er udført af Simmelkjær Autolakering & Skilte. Førerhuset er polstret hos Brande Sadelmageri. Bilen er klargjort og leveret fra MAN Servicepartner Diesel Dok, Herning.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078