23948sdkhjf

Scania-regnskab ramt af pandemien

Den svenske lastbilproducent Scania har netop præsenteret sit årsregnskab for 2020, og det er tydeligt præget af den krise, som pandemien har skabt sidste år for lastbilindustrien. Alle syv europæiske lastbilproducenter måtte lukke ned i flere uger i foråret – det gjaldt også Scania.

Scanias salg (nettoomsætning) faldt med 18 procent til 125 milliarder svenske kroner mod 152 milliarder i 2019. Driftsindtægterne blev næsten halveret (et fald på 49 procent) til 8,8 milliarder svenske kroner for hele 2020. Der var dog lyspunkter sidst på året. Driftsindtægter steg med en procent til 3,6 mia. SEK i fjerde kvartal.

- År 2020 var domineret af pandemien, og vi kæmpede hårdt for at støtte vores kunder med tjenester og reservedele for at sikre, at de kunne holde deres forretning i gang, siger Scanias adm. direktør Henrik Henriksson, som forlader koncernen senere i år.

- Naturligvis var vores prioritet også at styre de operationelle og økonomiske påvirkninger på vores egen forretning, da vi i foråret pludselig stod over for udsving i efterspørgslen og forstyrrelser i forsyningskæden som følge af COVID-19. Det lykkedes os hurtigt at bremse omkostningerne.

- Pandemien fremskyndede også behovet for strukturelle reduktioner, hvis vi skulle nå vores langsigtede ambitioner, fortsætter Henrik Henriksson.

- For at kunne fortsætte med at foretage store investeringer i nye teknologier, der understøtter transformation til bæredygtig transport, måtte der træffes smertefulde, men nødvendige beslutninger, hvilket resulterede i lukning af produktionsfaciliteter og personalereduktion.

Tilbage i niveau

Mod anden halvdel af 2020 begyndte efterspørgslen efter lastbiler at komme kraftigt tilbage. I fjerde kvartal af 2020 var køretøjsleverancerne fra Scania næsten tilbage til samme niveau som før.

- Vi er nu i en styrkeposition med en god omkostningsstruktur, siger Henrik Henriksson.

- Vi er klar til at udnytte den stigende efterspørgsel. Situationen i forsyningskæden er fortsat anstrengt på en del områder, hvilket forårsager produktionsforstyrrelser og øgede omkostninger.

- Den igangværende COVID-19-pandemi tilføjer fortsat usikkerhed.

Holder fast i klimamål

På trods af det turbulente år har Scania fastholdt sine klimaambitioner.

- Vi har forpligtet os til at udvikle fossilfrie lastbiler, og de investeringer vil vi fortsætte, fastslår Scania-direktøren og henviser blandt andet til, at man i september lancerede den første fuldt elektriske lastbilserie, .

- El-biler spiller en nøglerolle i vores klimamål. Vi har også forpligtet os til at give vores kunder mindst én ny elektrisk produktapplikation i lastbilsegmentet hvert år.

I 2025 forventer Scania, at elektrificerede køretøjer vil tegne sig for omkring 10 procent af dets samlede køretøjssalg i Europa, og inden 2030 forventes dette tal at være 50 procent. ”

 

--

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109