23948sdkhjf

Disse videoklip skal tiltrække flere chauffører

Corona-krisen har vist, at transportbranchen er central for det danske samfund. Da Danmark lukkede ned, sørgede godschaufførerne for, at der stadig kom varer i butikkerne, materialer til byggepladsen og medicin til hospitalerne osv. Og da vaccinen endelig kom, var det også godschaufførerne, der bragte den det sidste stykke frem til danskerne. 

Det har dog også været en hård tid for chaufførerne. Nogle har haft rygende travlt, mens andre har været mærket af den usikkerhed, som krisen generelt har ført med sig; men samlet set har transportbranchen bidraget afgørende til at holde Danmark kørende. Det bliver chaufførerne nu takket for i regi af Job i Transport-kampagnen, som 3F Transport og brancheorganisationerne ATL og DTL-A står bag.

Små videoklip

Via små klip med chauffører på arbejde rundt i landet – og gennem hele krisen – får medarbejderne et fortjent klap på skulderen, mens branchens betydning under Corona samtidig bliver tydeliggjort.

- De små videoklip skal være med til at øge interessen for at arbejde i godstransporten, siger Kim René Busch, der er forhandlingssekretær i fagforbundet 3F.

- Der er stor interesse for at være med til at anerkende chaufførernes store arbejde og betydning i en krisetid. En lignende ”tak-film” omkring nytår blev set af mere end 390.000 personer og delt næsten 500 gange – både af chauffører og personer uden for branchen.

Forbedre image

Fagforbundet 3F og arbejdsgiverorganisationerne ATL og DTL-A gik i 2015 sammen om kampagnen "Job i transport", der skal forbedre lastbilchaufførernes image og tiltrække flere til branchen.

Kampagnen er blandt andet synlig på de sociale medier og på kampagnehjemmesiden www.jobitransport.dk.

Siden kampagnens start har der været en markant stigning i tiltangen til vejgodstransportuddannelsen. I 2020 fik uddannelsen det højeste antal ansøgere i ni år trods krisen.

Se de mange små videoklip her. De er samlet i en video, der varer lidt over et minut..

https://www.youtube.com/watch?v=Kcxrdfmdrqk

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11