23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

HPT er klar med EDI-bookinger

Nu går data fra kunderne direkte ind i HPT’s system.

Corona har ført mange udfordringer med sig – ikke kun negative. For transport- og logistikvirksomheden H.P. Therkelsen har den blandt andet betydet, at man fik tid til at udvikle et EDI-projekt.

- Der er tale om et datakonverteringsprogram, der kan ”oversætte” kundens data, i et format, der kan læses af vores system, fortæller COO Flemming Radoor, HPT.

- Systemet kan ikke alene skræddersyes efter kundens behov, men vi kan også implementere nye EDI-kunder på en hurtigere og mere standardiseret måde.

- Faktisk er vi ret stolte over, at vi allerede kort efter startskuddet har kunnet minimere ”typiske fejl”, fordi de data, som kunderne leverer, nu kan gå direkte ind i vores system. Der skal ikke længere laves dobbeltindtastninger, som ellers er en af de klassiske faldgruber – især når der er ekstra travlt.

Kunde med fra starten

En af HPT’s kunder, Geia Food, har været med fra starten og bidraget til den ret gnidningsfrie introduktion af systemet.

- Fra processen startede, til vi stod med en færdig EDI-opsætning, gik der kun ganske kort tid, fortæller Daniel Olesen, IT-Manger ved Geia Food.

- Vi er hele vejen kun blevet mødt af en løsningsorienteret indstilling og var hurtigt klar til at sende de første transportbookinger igennem til HPT pr. EDI.

- Derfra tog det meget kort tid at få resten af vores koncern koblet på samme EDI-opsætning. Nu sender alle vores selskaber transportbookinger til HPT pr. EDI, hvilket sparer os for både tid og minimerer fejl i en travl hverdag.

 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.131|