23948sdkhjf

Vognmand glæder sig over overskud i corona-år

Resultatet er tilfredsstillende. Det kunne have vært bedre; men set i lyset af de mange restriktioner og den uro, som coronaen har skabt, er jeg godt tilfreds. Det kunne da have været værre.

Sådan siger Michael Hjuler fra Vindelsbæk Transport.

Virksomheden har realiseret et overskud på lidt over tre millioner kroner i 2020. Det er en lille million kroner bedre end 2019.

- I virkeligheden kan jeg kun takke mine medarbejdere for det, siger han. De har løftet i samlet flok. Uden deres indsats kunne vi ikke have klaret det sådan. Vi har også haft gode, trofaste kunder og samarbejdspartnere.

- Vi har heldigvis ikke været direkte ramt af corona. Ingen syge medarbejdere, så det er jeg meget taknemmelig for. Samlet set er det tilfredsstillende, set i betragtning af hvordan 2020 var.

Lille dyk i første kvartal

Michael Hjuler forventer et overskud for 2021, men ikke i samme størrelsesorden som i 2020.

- I første kvartal i 2021 har vi oplevet et lille dyk i efterspørgslen på transporter; men nu i april er vi oppe i gear igen. Det betyder, at overskuddet formentlig bliver en smule mindre end sidste år.

Vindelsbæk Transport kører med alt lige fra stykgods til sværgods. Store kunder er blandt andet vindmølleindustrien, fødevarebranchen og bygge & anlæg.

Vindelsbæk Transport A/S
1.000. kr. 2020 2019
Bruttofortjeneste 70.485 68.145
Driftsresultat4.097 4.680 3.702
Resultat før skat 4.097 3.011
Årets resultat 3.196 2.326
Balancesum 54.104 54.817
Egenkapital 19.546 18.675
Antal ansatte 99 100
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.146