Logistikkoncernen DSV Panalpina står til at komme klart stærkere ud af årets første kvartal end hidtil forventet. Det skriver mediet Shippingwatch, der har snakket med aktieanalytikere, der følger DSV-koncernen.
Et resultat, der forventes stærkere end i første omgang antaget, kan til dels skyldes det resultat, som konkurrenten Kuehne + Nagel udkom med tidligere i dag.
Det beskrives her af Fremtidens Logistik.
- Forventningerne til DSV er ikke blevet mindre efter Kuehne + Nagels kvartalstal, og det, som især overrasker, er den meget høje indtjening i deres sødivision, siger Mikkel Emil Jensen, aktieanalytiker i Sydbank.
Han peger også på flaskehalsene på fragtmarkedet i kølvandet på Suezuheldet som en mulighed, især store logistikselskaber kan vende til deres fordel. Han vurderer dog, at den aktuelle optur for søfragt, hvor Kuehne + Nagel kunne vise en pæn fremgang, vil være relativt kortvarig.
DSV kommer med regnskabet for første kvartal i morgen, tirsdag.
Hvis du vil læse mere om den aktuelle situation i kølvandet på Suez-blokaden kan du læse med her:
Luftfragten når "historisk højt" niveau - over passagertrafikken under coronakrisen
Mærsk forventer flaskehalse også i tredje kvartal: Indsætter 260.000 teu. som modsvar