23948sdkhjf

Sådan tackler du medarbejderens vanvidskørsel

Vigtigt, at medarbejderen der kører vanvidskørsel, kan gøres ansvarlig, hvis bilen konfiskeres

Med virkning fra 31. marts blev færdselslovens regler om konfiskation af køretøjer skærpet, så det under særlige omstændigheder er muligt at konfiskere et køretøj, selv om føreren ikke ejer det. Reglene omfatter både private køretøjer og køretøjer som bruges til erhverv.

Det betyder blandt andet, at hvis en medarbejder kører vanvidskørsel i en af firmaets biler, bliver den konfiskeret af politiet og solgt på auktion.

Læs også: Sådan er reglerne for vanvidskørsel og konfiskation

I grove træk kan man aftale særlige vilkår angående konfiskation med sine medarbejdere – eller lade det indgå i ansættelseskontrakten, så føreren af bilen vedkender sig at være erstatningsansvarlig, hvis bilen konfiskeres som følge af vanvidskørsel.

Arbejdsgiverforeningen for håndværksmestre - Tekniq Arbejdsgiverne - har for eksempel revideret sine standardblanketter om firmabiler med særlig fokus på mulig konfiskation i forbindelse med vanvidskørsel. Udgangspunktet er, at medarbejderen, som fører bilen, er erstatningsansvarlig for såvel bilens værdi som det driftstab, virksomheden lider ved ikke at kunne anvende bilen. 

Af samme grund handler det om at være på forkant med situationen, hvis uheldet skulle være ude, lyder rådet fra Tekniq Arbejdsgiverne.

Frem til i dag har politiet beslaglagt over 50 biler på landets veje. Ud af dem var over halvdelen ejet af en anden end selve føreren, viser Rigspolitiets statistik.

Flere andre brancheorganisationer arbejder på at indføre lignende blanketter, som gør det muligt at stille vanvidsbilisten til ansvar.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084