Transport- og logistikvirksomheden H. Daugaard slap gennem 2020 uden for alvor at blive negativt påvirket af coronavirussen. Det viser Kolding-virksomhedens seneste årsregnskab, og de tal kan administrerede direktør Michael Frigahagen bakke op om.
- Det var et tilfredsstillende resultat, også set i lyset af det år, det blev. Vi startede jo ud med en helt ny dagsorden, som ingen kendte til. Det blev dog hurtigt gjort til skamme. Vi er meget business-to-business, og de produkttyper, vi er inde i, blev ikke rigtigt ramt, siger han.