23948sdkhjf

Ny udsættelse - Oslobådene vender ikke tilbage før til juli

DFDS udsætter genstarten af Oslobådene yderligere tre uger. Det har længe været planen, at cruisefærgerne ’Pearl Seaways’ og ’Crown Seaways’ skulle være vendt tilbage på ruten København-Frederikshavn-Oslo fra 7. juni. 

Nu meddeler DFDS imidlertid, at grundet fortsatte rejserestriktioner, så udsættes genstarten til 2. og 3. juli, hvor henholdsvis ’Pearl Seaways’ og ’Crown Seaways’ vender tilbage til Kattegat.

- Tilbage i april udmeldte vi, at vi håbede på at kunne genoptage sejladsen 7. juni, men på grund af fortsatte rejserestriktioner må vi desværre endnu engang udsætte opstarten. Denne gang til begyndelsen af juli.

- Men det må ikke overskygge den gode nyhed, at genåbninger og vaccinationer skrider planmæssigt frem. Det gør, at vi sætter alle sejl til for sikre en genopstart 2. juli ud fra København og 3. juli ud fra Oslo, lyder det fra Kim Heiberg, Route Director hos DFDS.

’Pearl Seaways’ og ’Crown Seaways’ vil således fortsætte deres oplægning gennem juni måned, hvor både besætning og landbaserede medarbejdere på ruten derfor forbliver hjemsendte på regeringens hjælpepakke, oplyser DFDS endvidere.    

Læs mere om: DFDS
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.204