23948sdkhjf

Blue Water spår et rekord-regnskab

Det er efterhånden ikke længere nogen hemmelighed, at speditørvirksomhederne nyder ganske godt af de rekordhøje fragtrater, der hersker i øjeblikket. 

Så godt, at DSV og A.P Møller Mærsk allerede flere gange har måttet opjustere forventningerne. 

Hos Blue Water Shipping, landets næststørste speditør, er der i øjeblikket også kronede dage, fortæller driftsdirektør Dan Nissen, der spår et "rekordresultat" og "tocifret vækst". 

Det fortæller han til Børsen.

De høje fragtrater er et produkt af en længe række begivenheder, der i sidste ende betyder flaskehalse på forsyningslinjerne og et udpræget mismatch mellem udbud og efterspørgsel. 

Noget der skaber frustrationer i alle led, men især hos afskibernes kunder.

- Det eneste, du kan gøre, er hyppig dialog. Hvor man tidligere brugte et enkelt opkald på at få en container, skal man nu gøre det seks-otte gange. Et af de andre virkemidler er at kigge på alternative transportløsninger som biler, tog eller chartring af egne skibe. Men der er kapacitetsmangel overalt, så det er et kæmpe problem. For intet tyder på, at det slutter i overmorgen, siger Dan Nissen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189