23948sdkhjf

Conti klar til messe - nye vinterdæk og ny inspiration

Når Continental Dæk Danmark deltager på transportmessen i Herning i næste uge, er det både for at præsentere den nyeste generation af vinterdæk og for at give de besøgende på standen en anderledes oplevelse, end man normalt får på en messe.

Den anderledes oplevelse går ud på, at Continental gerne vil give de besøgende en dybere indsigt i nogle af de udfordringer og løsninger, som branchen er optaget af i disse år.

Der er inviteret flere kendte personer fra branchen ind på en scene, hvor de drøfter aktuelle emner - og hvor tilskuerne kan lytte, stille spørgsmål og komme med indspark til de inviterede gæster.

Programmet er stadig i proces, hvorfor man ikke kan sætte navn på alle dem, der dukker op; men foreløbig har Allan Pedersen fra NDI, Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre og kørerlærer Carina Bach givet tilsagn.

Det samme har Volker Nitz fra Dækbranchen og Henrik Nielsen fra Vulkan Dæk. Ingen snak om dæk uden deltagelse fra Erik Neumann og de regummierede dæk!

Cirkel K’s Fuel Director Peter Rasmussen har også meldt sin ankomst ligesom repræsentanter fra VM Tarm.

Der kommer flere spændende aktører fra branchen; men de vil først blive offentliggjort senere.

Og så til vinterdækkene...

Men for at vende tilbage til vinterdækkene, så præsenterer Continental de nye Scandinavia HD3-dæk - en ny serie, der er baseret på 3D-rilleteknologien, der resulterer i bedste trækkraft i hele dækkets levetid. Der er særlig god rullemodstand og kilometerydelse. Det kan tilskrives 2-lags konstruktionen af slidbanen og en speciel Generation 3 vinter-gummiblanding, der kan modstå de barske vinterveje.

De nye dæk giver 10 procent bedre bremsning på is sammenlignet med et premium regionaldæk. De giver 30 pct. bedre acceleration på sne og 35 pct. bedre bremsning på sne. Alt sammen ifølge Continental selv.

De nye Conti Scandinavia HD3-dæk fås i fem forskellige størrelser.

Se mere om messen Artiklen er en del af temaet Transport 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234