23948sdkhjf

Kässbohrer - første gang på messe i Herning

Der er messedebut for Trailer Trade og Kässbohrer på Transport 2021 - og forventningerne er tårnhøje.

Det er første gang, at Kässbohrer og den nye danske importør Trailer Trade udstiller på Transportmessen i Herning. Derfor er der ekstra stor spænding på hos Trailer Trade, som hører hjemme i Padborg.

- Kässbohrer er et produkt, hvor kvaliteten er helt i orden, siger Morten Jessen, der er medindehaver af Trailer Trade, og som har to repræsentanter fra Kässbohrer med på standen, hvor han selv og hans sælger Benjamin Marcimak er med.

- Vi er et lille firma, men vi har kæmpe forventninger til at blive set og hørt, svarer Morten Jessen. Vi håber, at de besøgende får set vores produkter, og at de får mere kendskab til Trailer Trade.

- Udover at forhandle Kässbohrer, handler vi også med brugte trailere og lastbiler. Så hvis man vil sælge en gammel trailer/lastbil eller købe en ny, så skal man helt klar komme forbi på vores stand.

Transportmagasinet: Hvordan er jeres leveringstider?

- Heldigvis har vi bestilt forud og har hele tiden 3- og 4-akslede maskintrailere i alle afskygninger på lager. Vi har også køletrailere og boxtrailere samt gardintrailere til omgående levering i løbet af hele efteråret og i 2022, siger Morten Jessen, som håber, at der kommer mange besøgende og bakker op om messen.

Artiklen er en del af temaet Transport 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125