23948sdkhjf

Er taget på messe med mere end dæk

Når Super Dæk Service deltager på Transportmessen i 2021 bliver det med fokus på mere end dæk.

Der er fokus på mobilitetsløsninger, som skal hjælpe vognmændene til at opnå højest mulige driftstid og dermed forbedre driftsøkonomien.

- Frem for at fokusere på, om kunden sparer nogle procent på indkøb af deres dæk hos os, fokuserer vi på, hvordan vi kan hjælpe med at spare vognmanden for omkostninger ved at hjælpe med at optimere deres drift, siger Christian Jakobsen, erhvervssalgschef i Super Dæk Service.

- Vi har fokus på hele totalomkostningen, der relaterer sig til dæk og det at have en flåde af biler kørende.

Når bilerne holder stille

- Noget af det dyreste for transportvirksomheder er, når bilerne holder stille. Det kan for eksempel være som følge af en punktering.

- Her byder vi ind med løsninger, siger Christian Jakobsen og nævner blandt andet, at man med en kundeaftale hos Super Dæk Service får adgang til mere end 60 landsdækkende afdelinger og kædens breakdown service med over 75 servicebiler til rådighed.

- Vi kan i 90 procent af tilfældene hjælpe vognmænd til at være kørende igen inden for to timer efter de har ringet til vores Breakdown Service, uanset hvor i landet, de befinder sig.

- Det handler for os altså om meget mere end dæk. Det handler om optimeret driftstid, økonomisk tryghed, og at vi står på mål for meget mere end blot at være dækleverandør, slutter Christian Jakobsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203