23948sdkhjf

TIP leverer 16 varebiler til logistikvirksomhed

TIP har indgået nyt samarbejde med transport- og logistikfirmaet SFT Logistics A/S og har i den forbindelse leveret den første af i alt 16 nye MAN TGE varebiler med køle/frys-opbygning.

Udover denne leverance er der indgået aftale med SFT Logistics om et antal køletrailere og trækkere.

SFT Logistics er en moderne transport og logistikvirksomhed, med fokus på transport af temperaturfølsomt gods og eksprestransporter af tidskritiske leveringer. Herudover er de kendt for hjemmeleveringer døgnet rundt, hvor deres kunder kan følge med på deres lastmile app.

- Vi har de seneste syv år oplevet en enorm vækst, hvilket har betydet at vi har lavet større ændringer internt for at kunne løfte opgaverne, fortæller Nicklas Bengtsson, der er Purchasing Manager Norden SFT Logistics A/S.

- Ændringerne omfatter både nøglepersoner i virksomheden og vores vognpark. I forbindelse med bilparken kom TIP ind i billedet som leverandør, da vi havde brug for en stærk og fleksibel samarbejdspartner på både store og små biler.

- Sidst på året åbner vi også forretninger i Norge og Sverige, og har passer TIPs nordiske setup perfekt.

Nu også varebiler hos TIP
For TIP er det første gang, at man kan præsentere en forretningscase, der også omfatter varebiler.

- Varebiler komplementerer vores nuværende udbud af lastbiler, trailere, tanktrailere og andet specialudstyr særdeles godt, siger Finn Mortensen, der er Key Account Manager i TIP.

- Det hænger rigtig godt sammen med vores fremtidige vækststrategi at udvide vores produktsortiment. Det er en klar fordel for vores kunder, at de nu har mulighed for at have én leverandør af udstyr i stedet for flere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125