23948sdkhjf

Store fangtsredskaber kræver en stor Scania

Stiholt har leveret en speciel Scania til Egersund Trawl DK i Skagen til håndtering og transport af fisketrawl.

De nordjyske fiskerihavne og fiskerihavnene i det sydlige Norge og Sverige vil i de kommende mange år jævnligt få besøg af en ny Scania P 360 XT, som Stiholt har leveret til Egersund Trawl DK.

Den nye Scania har typebetegnelsen P 360 B8x2*6. Det viser, at det er en 4-akslet bil med 9-liters, 5-cyl. motor på 360 hk, 12-trins GRS895-gearkasse samt enkeltreduceret R780-bagtøj.

Bilen er i såkaldt XT-udførelse med ekstra kraftig front samt udrustet med fuld luftaffjedring, dobbelte foraksler samt styrbar og hævbar bogieaksel bag trækakslen.

Bilen er skræddersyet til håndtering af store fangstredskaber som fiskenet og -trawl, som skal serviceres mellem fisketurene med de enorme fiskefartøjer.

Max 12 meter lang

Lige som fiskeredskaberne og fiskefartøjerne er store, er Egersund Trawls nye Scania også noget af en basse. Den holder sig lige inden for de maksimalt tilladte 12 meter udvendigt for en forvogn, men alligevel er der - foruden kranen - "kun" blevet plads til Scanias lave, mellemlange CP17-førerhus.

Det på trods af, at bilen også en gang imellem kommer på "langtur" til fiskerihavne i Norge og Sverige.

Har nu to lastbiler

- Den nye Scania er vores anden lastbil til håndtering af de store fiskeredskaber, siger direktør Jesper Hjermitslev fra Egernsund Trawl DK.

- Vi har også en 13 gammel Scania til samme opgave, og den kører stadig upåklageligt. Derfor var det jo ikke særlig svært at vælge Stiholt og Scania som leverandør igen.

Fiskeredskaber vejer flere ton

De forskellige fiskeredskaber vejer alt fra 500 kg til 18 ton, så der er brug for både en stærk lastbil og en stærk kran.

- Det har vi fået i en god pakkeløsning fra Stiholt, fastslår Jesper Hjermitslev.

Ud over at det skulle være en Scania, stillede han også krav om, at Stiholts værkstedschef Henrik Steffensen fra afdelingen i Hjørring var inde over i forbindelse med specificering og udformning af opbygningen, så den blev så effektiv og driftssikker som muligt. Og det lykkedes.

Vandborg Karosserifabrik i Lemvig har skræddersyet ladet til bilen og monteret Palfinger PK27002-kranen samt stået for malingen.

- Den nye bil er blevet præcis, som vi har ønsket det. Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Stiholt og Henrik, og det gælder også for slutleveringen, slutter direktøren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203