Det kan være svært at holde øje med, hvordan landets store broer har det. De hænger højt oppe, hen over vand og trafikken er endnu et benspænd.
Derfor er Vejdirektoratet, som nogle af de første i verden, begyndt at benytte droner med kunstig intelligens til at løse den opgave.
Dronernes intelligens gør dem i stand til at planlægge en rute med en unik bane rundt om broerne, og dermed kan de på egen hånd flyve hele vejen rundt om dem – og også indvendig i broens indre kamre – og optage 3D-billeder i ekstra høj opløsning med deres scanningskameraer.