23948sdkhjf

Her trives medarbejderne bedst

Danske Euromaster scorer højst i trivselsundersøgelse i Michelin-koncernen.

En årlig international undersøgelse viser, at de danske medarbejdere har den højeste arbejdsglæde i hele Euromaster-gruppen – og det er tredje år i træk, at Danmark ligger højst.

Høj medarbejdertilfredshed er en forudsætning for, at vi når vores øvrige mål, lyder det fra Euromasters danske ledelse, der målrettet har sat ind på at løfte arbejdsglæden blandt virksomhedens 225 medarbejdere.

Det europæiske hattrick i den årlige trivselsundersøgelse, som Michelin-koncernen hvert år laver blandt sine 120.000 medarbejdere, er et direkte resultat af mange års arbejde, hvor medarbejdertrivsel har været et vigtigt fokusområde.

En del af indsatsen er gået på at involvere medarbejderne og give dem større ejerskab af Euromasters fremtid. Derfor er det heller ikke overraskende, at det især er indenfor parametrene ”engagement” og ”intern kommunikation”, at der har været den største udvikling.

- Det har vi blandt sikret gennem anerkendelse og ved at samle vores medarbejdere som et ”one team,” forklarer HR-chef Christina Bentzen.

- Vi har brugt meget tid på løbende at kommunikere og tydeliggøre, at alle medarbejdere har en betydning for Euromasters udvikling, uanset om man sidder på hovedkontoret, er centerleder eller sæsonmedarbejder. Alle skal vide, at de bidrager, og at det forventes, at de tager et ansvar for, at vi som samlet hold lykkes.

Mening til kende
 Et fokuspunkt har været at skabe et rum, hvor det er trygt at give sin mening til kende og udveksle erfaringer, fortsætter Christina Bentzen.

- Det er sket med en kommunikations-app, der åbner for en dialog mellem ledelsen og vores 35 lokale dækcentre. App’en har gjort det nemt og naturligt for medarbejderne at komme til orde.

- Vi er lykkedes med at udbrede Euromasters vision, så alle i virksomheden kan se sig selv i den. Visioner kan meget hurtigt blive langhårede og komplicerede, så vi har forsøgt at gøre det kort og konkret. På den måde har alle afdelinger og medarbejdere vidst, hvordan de hver især kan bidrage, og det har været afgørende.

God stemning og sammenhold
Også på de lokale centre kan de mærke, at Euromaster har investeret i at løfte arbejdsglæden.

Peter Enstrøm, der har været hos Euromaster siden 2009 og de seneste år som centerleder, oplever han tydeligt en større arbejdsglæde – ikke kun hos ham selv, men også på tværs af virksomheden.

- Det er lykkedes at samle centrene i en helhed på tværs af landsdelene, siger Peter Enstrøm.

- Før var vi mere isoleret som lokalt center. I dag mødes vi til fælles arrangementer og har lært at bruge hinanden fagligt på kryds og tværs.

- Det er lykkedes ledelsen at involvere os langt bedre. Nu kan folk se, at der rent faktisk sker noget, og at tingene ikke bare bliver ved snakken. Samtidig ved folkene, hvordan de helt konkret kan bidrage i deres eget arbejde. På den måde er ”one team” ikke bare noget, man siger, fordi det lyder flot. Det er virkelig noget, der gør sig gældende i alle led af virksomheden.

Masser af arbejde endnu
Selvom resultatet i den seneste globale trivselsundersøgelse naturligvis vækker glæde i Euromaster, så understreger Christina Bentzen, at der stadig er masser af arbejde forude.

- Man skal for alt i verden undgå at hvile på laurbærrene. Nu skal vi holde fast i den gode udvikling. De næste skridt i vores indsats, skal vi sammen finde frem til, når vi er igennem højsæsonen, slutter hun. 

Euromaster Danmark er en af Danmarks største autoservicekæder og dækforhandlere med 225 ansatte fordelt på 35 centre rundt i hele landet. Euromaster Danmark er samtidig en del af Euromaster-gruppen, der har flere end 11.000 medarbejdere og 2.400 autoværksteder fordelt i 17 europæiske lande. Euromaster er ejet af verdens største dækproducent, Michelin, der har mere end 120.000 medarbejdere i 170 lande verden over.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156