23948sdkhjf

Volvos elektriske lastbiler bliver også testet i ekstremt vintervejr

- Vi har kunder over hele verden, og vores lastbiler skal præstere overalt, så hårde klimatests af vores lastbiler er afgørende.

Sådan lyder udmeldingen fra Volvo Trucks, som blandt andet udsætter sine lastbiler for strenge vintertests tæt på polarcirklen i det nordlige Sverige.

Alle naturens uforudsigelige elementer bliver taget i betragtning. Vind kombineret med frost laver islag på lastbilen, og det giver Volvo-ingeniørerne gode muligheder for at undersøge, hvordan alt på lastbilen kan fungere korrekt under ekstrem kulde.

Volvo udsætter også de elektriske lastbiler for strenge vintertests. Her gælder det om at finde løsninger, så alle elektriske komponenter og batteriet kan fungere optimalt under alle tænkelige forhold.

”Ready to Run” funktion
- Et håndgribeligt resultat af vores vintertests er en ny funktion kaldet ”Ready to Run,” fortæller Joakim Nilsson. der er forretningsudviklingschef for Zero Emissions i Volvo Trucks Danmark.

- Denne funktion forbereder lastbilen til arbejdsdage, hvor det er nødvendigt med forvarmning eller køling af batterierne – afhængig af om lastbilen skal arbejdet i frostgrader eller køre i varme temperaturer.

- Chaufføren kan nemt starte forvarmning eller køling fra en app, fortæller Joakim Nilsson, som også oplyser, at den optimale temperatur for batterierne er omkring +25 grader.

El er en del af løsningen
- El-lastbiler er en vigtig del af løsningen til at reducere transportbranchens CO2-udledning, siger Joakim Nilsson.

- Indtil videre udgør el-lastbiler kun en beskeden procentdel af det samlede lastbilmarked; men vi har etmål om, at at 50 procent af vores samlede lastbilsalg skal være elektrisk i 2030.

Den komplette ”Ready to Run-funktion” vil være tilgængelig på Volvo FH, FM og FMX Electric, som bruges til regional transport, distribution og anlægsarbejde.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.206