23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Skraldebiler forsinkede - Bornholm må udskyde affaldsordning

På Bornholm var det  meningen, at den nye affaldsordning skulle træde i kraft mandag den 3. januar; men bornholmerne må vente på at indsamle i husstandens egne affaldsbeholdere til efter sommerferien.

Det er nemlig ikke lykkes BOFA - bornholms affaldsselskab - at få de relevante renovationskøretøjer hjem, som kan håndtere opgaven.

- På grund af covid-19 og svage logistikkæder er der restance på levering af trekammer-vogne, så indtil videre har vi kun vores sædvanlige etkammer-vogne, og de kan ikke håndtere den større opgave med at indsamle husstandssorteret affald, siger BOFA's direktør Jens Hjul-Nielsen til nyhedsmediet www.kommunefokus.dk

Forsigtigt bud: Andet halvår

Hvornår forventer I at kunne indsamle sorteret affald hos de bornholmske husstande?

- Det er vanskeligt at svare på, men et forsigtigt bud er i andet halvår af 2022, siger Jens Hjul-Nielsen.

Til gengæld er det muligt for bornholmerne selv at indlevere deres plastaffald fra husholdningen til genanvendelse via BOFA's seks genbrugspladser. 

Plastindsamlingen vil foregå i såkaldte komprimatorcontainere, der presser plasten hårdt sammen. Efterfølgende sendes plastaffaldet til sortering og videreforarbejdning hos Alba Group i Tyskland.

Bofa indsamler både den bløde plastemballage (LDPE) og den hårde (HDPE). 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063