23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DSV-topchef varsler store afskedigelser efter Schenker-opkøb

6-8 procent af arbejdsstyrken kan forsvinde – svarende til 10.000-13.000 stillinger

DSV’s integration af tyske DB Schenker får store konsekvenser for medarbejderstaben. 

Det blev slået fast, da topchef Jens Lund torsdag deltog i Dansk Erhvervs årsmøde i København.

Fra scenen i Øksnehallen, hvor han blev interviewet af TV2-værten Charlotte Beder, satte han for første gang tal på niveauet af de personaleeffektiviseringer, som følger i kølvandet på milliardopkøbet. 

Med omkring 160.000 ansatte efter fusionen svarer hans udmelding om 6-8 procent til, at 10.000-13.000 stillinger forsvinder. 

Det skriver Børsen.

– Typisk i sådan nogle transaktioner er det 6-8 pct. af den fælles arbejdsstyrke, som ikke er der. Det er nok også noget lignende, vi ser i den her transaktion

Lund understregede, at hurtige svar til både kunder og medarbejdere er afgørende for at lykkes med en fusion i den størrelsesorden. 

Transportmagasinet har tidligere beskrevet, hvordan DSV’s Road-division i 2025 kæmpede med lavere volumener og stigende omkostninger, men samtidig forberedte sig på en nøglerolle i integrationen.

Schenkers tætte indenrigsnet i blandt andet Tyskland skal nu kobles med DSV’s styrke på FTL- og LTL-transporter på tværs af grænser. Ifølge selskabet kan det give Europas stærkeste vejnetværk – og årlige synergier på op mod 9 mia. kr. i 2028.

Samtidig har Jens Lund selv været i fokus for kritik af sin ledelsesstil, som både medarbejdere og investorer har fulgt tæt. 

Han har tidligere svaret, at han arbejder med at ændre sin tilgang, men fastholder, at engagement og høje krav er en del af kulturen i DSV.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047