23948sdkhjf

Shell/Q8-kortsamarbejde fylder et år

Samarbejdet har styrket konkurrencen om vognmandskunderne

Samarbejde mellem DCC Energi, der driver landets Shell-stationer, og Q8/IDS fylder et år. Der er tale om et kort-samarbejde, der giver vognmændene adgang til at tanke på 290 tankstationer og betale med ét kort.

Samarbejdet har styrket DCC Energi og Shell-tankstationerne i konkurrencen om vognmandskunderne, fastslår retaildirektør, Søren Møller Maretti.

- Transportvirksomheder, der har et Shell Card Erhverv, har nu i et år kunnet tanke på det, der reelt er Danmarks største trucknetværk af Shell, Q8, F24 og IDS tankstationer med deres faste rabataftaler intakte.

- Det er naturligvis altid spændende at kaste sig ud i noget nyt; men jeg ser tilbage på det første års samarbejde med IDS/Q8 med stor tilfredshed.

- Ikke nok med, at vi har etableret et setup, der giver os en styrket position i transportsegmentet. Vi har samtidig, og endnu vigtigere, skabt nye fordele for vores transportkunder i form af endnu bredere tilgængelighed nærmest uanset, hvor du befinder dig i landet, siger han.

290 tankstationer
Der indgår i alt 290 stationer i netværket, som består af 146 Shell, 31 IDS og 113 Q8/F24. Det gør det til det klart største trucknetværk i Danmark. Og for transportører med et Shell Card Erhverv kommer hertil flere tusinde Shell tankstationer rundt om i Europa, hvor de også kan bruge deres kort.

- Kortsamarbejdet giver den tunge transport nye muligheder og letter livet for chaufførerne ude på vejene. Det betyder kort fortalt, at vi har kunnet øge fordelene for vores faste kunder og trukket nye transportvirksomheder til, forklarer Søren Møller Maretti.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.076