23948sdkhjf

Tour de France vil skabe trafikale udfordringer

Det vil være fordelagtigt allerede nu at forberede sig på de trafikale ændringer der vil præge landet den første weekend i juli

 I dagene 1.-3. juli bliver Danmark vært for de tre første etaper af cykelløbet Tour de France. På de tre dage skal cykelrytterne igennem 13 kommuner, før kursen sættes mod Frankrig.

Når løbet rammer Danmark forventes trafikken at blive påvirket markant, ligesom Storebæltsbroen vil være lukket for bilister på Tourens anden dag i tidsrummet 13.00-18.00.

Allerede i dagene op til de danske etaper vil trafikken i og omkring de 13 kommuner være påvirket, og derfor har organisationen Dansk Person Transport skrevet til sine medlemmer med anbefaling om at orientere sig og planlægge i god tid før afrejse. Det kan man for eksempel gøre på Vejdirektoratets trafikinfo.dk

Anbefalingerne gælder ikke kun busvognmændene, men også vejgodstransporten.

Tour de France-etaper i Danmark 1. – 3. juli:

1. juli 2022: Første etape – 13 km. Enkeltstart i København. Åbningsetapen starter ved H.C. Andersens Boulevard og slutter på Rådhuspladsen i København. Ruten går gennem hjertet af København, Nørrebro, Østerbro. Undervejs passerer rytterne blandt andet Søerne, Fælledparken, Kastellet, Amalienborg, Nyhavn og Den Sorte Diamant.

2. juli 2022: Anden etape – 202 km. Roskilde – Nyborg. Ruten vil passere gennem Lejre, Holbæk, Odsherred, Kalundborg og Korsør. Vil på vejen passere Storebæltsbroen, som vil være lukket i tidsrummet 13-18.

3. juli 2022: Tredje etape – 182 km. Vejle – Sønderborg. Den sidste danske etape starter i Vejle, hvor ruten blandt andet passerer Jellingstenene, og slutter i Sønderborg, hvor lufthavnen ligger ca. 5 km. fra slutfeltet. Desuden vil ruten gå gennem Kolding, Haderslev og Aabenraa.

Læs mere på den danske side for cykelløbet, www.letourcph.dk

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094