23948sdkhjf

Volvo vil bruge fossilfrit stål i sine lastbiler

Svensk stålfirma først med teknologi, der fremstiller stål med en lavere klimabelastning end konventionelt produceret stål

Som verdens første lastbilproducent vil Volvo Trucks til efteråret introducere fossilfrit stål i sine lastbiler. Stålet er produceret af den svenske stålproducent SSAB, og Volvos elektriske lastbiler bliver de første, hvori det fossilfri stål vil indgå.

Stålet fra SSAB er produceret ved hjælp af en helt ny teknologi baseret på brint. Resultatet er en meget lavere klimabelastning end fra konventionelt produceret stål. Introduktionen af det fossilfri stål i Volvos tunge elektriske lastbiler begynder i 3. kvartal i år.

- Vi vil generelt øge brugen af fossilfri materialer i vores lastbiler for at gøre dem mere CO2-neutrale, ikke kun under driften men også under produktionen, siger Jessica Sandström, der er Senior Vice President Product Management på Volvo Trucks.

Først i chassisrammerne

Det første stål, der produceres med SSABs brint-teknologi, vil blive brugt i lastbilernes chassisrammer, der udgør lastbilernes rygrad, hvorpå alle andre hovedkomponenter monteres.

Efterhånden som tilgængeligheden af fossilfrit stål øges, vil det også blive brugt i andre dele af lastbilerne.

Alt i en lastbil skal kunne genbruges

I dag består 30 procent af en Volvo-lastbil af genbrugsmaterialer, men op til 90 procent af lastbilen kan genbruges ved afslutningen af dens levetid.

- Vi tilstræber løbende at minimere vores klimaaftryk yderligere. Vi bevæger os også mod større cirkularitet både i vores drift og produktion og i de færdigproducerede lastbiler, siger Jessica Sandström.

Entreprenørmaskiner først

Sidste år kunne Volvo Entreprenørmaskiner og SSAB præsentere den første entreprenørmaskine fremstillet med fossilfrit stål.

Volvo Trucks har forpligtet sig til at overholde Paris-aftalen og til helt at undgå af udlede drivhusgasser i sine værdikæder senest i 2040.

Billedtekst:

- Fossilfrit stål vil fremover være et vigtigt supplement til det traditionelle stål og genbrugsstål, der anvendes ved produktionen af Volvo lastbiler.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.143