23948sdkhjf

Dæk skal laves af plastaffald

Michelin har sat kursen mod 100 procent bæredygtige dæk

Det franske dækfirma Michelin har søsat en bemærkelsesværdig ambition: I 2050 skal alle Michelin-dæk være 100 procent bæredygtige - fra vugge til grav.

I praksis betyder det, at firmaets dæk til den tid udelukkende vil bestå af biobaserede eller genanvendte materialer. Allerede om otte år - i 2030 – skal 40 procent af materialerne i Michelins dæk komme fra bæredygtige kilder.

- At udvikle dæk, der er 100 procent bæredygtige, er en kæmpe udfordring; men det er en udfordring, der ansporer os til at opfinde nye teknologier og til at forandre måden, vi virker på, sagde CEO for Michelin Group, Florent Menegaux, da han offentliggjorde dækkoncernens bæredygtighedsmål.

Brugte yoghurt-bægere og plastflasker

- Næsten 30 procent af de materialer, der bliver brugt i et Michelin-dæk, stammer allerede i dag fra naturlige, genanvendte eller andre bæredygtige kilder, fortæller Peyman Sabat, der er chef for forretningsudvikling for Michelin Europe North.

- Det skruer vi kraftigt op for i de kommende år blandt andet ved at genanvende plastaffald som nyt råmateriale i dækkene.

- Med en ny, avanceret genanvendelsesteknologi vil op til fire milliarder PET-flasker kunne blive til delkomponenter i Michelins dæk hvert år. Og allerede i 2024 forventer man, at de første biler vil køre på Michelin-dæk, der er lavet af gamle yoghurtbægere og plastflasker.

- I ét dæk kan vi omdanne op til 143 yoghurtbægere og cirka 13 PET-flasker til nye råmaterialer, forklarer Peyman Sabet.

Kæmpe forskningsindsats er nødvendig

Målsætningen om at til en bæredygtig produktion og produkter er understøttet af storstilet indsats i Michelins forsknings- og udviklingsafdelinger.

Michelin har syv forskningscentre rundt om i verden. Her arbejder mere end 6.000 ingeniører og forskere med at udvikle avancerede materialer til dæk.

For at øge innovationskraften søger det franske dækfirma nye partnerskaber med innovative startup-virksomheder, som kan være med til at udvikle hightechmaterialer og avanceret genanvendelsesteknologi.

Samarbejde med konkurrenter

Også utraditionelle partnerskaber, som det Michelin og konkurrenten Bridgestone præsenterede sidste år, indgår i arbejdet for at reducere miljø- og klimabelastningen fra dækkene.

Her præsenterede de to selskaber en fælles strategi for at øge tilgængeligheden til genanvendt kønrøg (Carbon Black) fra gamle dæk, der så kan benyttes i produktion af nye dæk.

- Det er tid til at finde løsninger, der gør gummiindustrien mere cirkulær og gradvist forbedrer evnen til at genanvende råmaterialer fra udtjente dæk. Derfor er det positivt, at vi og Bridgestone deler samme vision.

- Vi vil gerne invitere alle aktører i dæk- og gummiindustrien til at blive en del af rejsen mod en langt mere cirkulær og bæredygtig udnyttelse af materialer, siger Peyman Sabat.

Dæk – et højteknologisk produkt

  • Et dæk er et højteknologisk produkt, der består af over 200 forskellige ingredienser.
  • Det primære produkt er naturligt gummi, men ingredienserne omfatter også syntetisk gummi, metal, fibre og komponenter, der styrker dækkets struktur, som for eksempel karbon, silica og plastmateriale.
  • I den rigtige sammensætning bidrager de forskellige materialer til at sikre en god, balanceret, komfortabel og frem for alt sikker køreoplevelse.
  • Samtidig bidrager de forskellige ingredienser til at sænke dækkets klima- og miljøaftryk.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.125