23948sdkhjf

Nyt Shell-truck anlæg i Nordjylland

DCC Energi etablerer et Shell truck-anlæg i forlængelse af Kristian Rytters nye hovedkontor i Svenstrup

DCC Energi, der driver Shell-netværket i Danmark, og direktør Kristian Rytter fra Kristian Rytter Gruppen, tog i sidste måned første spadestik til et nyt Shell truck-anlæg i Svenstrup syd for Aalborg. Dermed tog den store nordjyske vognmandskoncern de indledende skridt i et sjældent samarbejde, hvor DCC Energi lejer sig ind på matriklen ved det nye domicil og etablerer et lastbilanlæg fra bar mark.

- Vi har haft et godt samarbejde med Kristian Rytter Gruppen i mange år, hvor vi har leveret brændstof til virksomhedens hjemmetank og grusgrave, siger Søren Møller Maretti, retaildirektør i DCC Energi.

- I forbindelse med at virksomheden rykker til et nyt hovedkontor, tog vi en snak om mulighederne for at udbygge samarbejdet med et decideret Shell truck-anlæg på deres matrikel. Det er vi nu gået i gang med.

- Det er ingen hemmelighed, at vi har et ønske om at udbygge adgangen til Shells brændstoffer - også med nye truckanlæg. Så det er et led i den løbende udvikling af stationsnetværket, at vi nu udbygger vores trucknetværk i Nordjylland.

Med det nye anlæg får den tunge transport også mulighed for at tanke GTL-brændstof som alternativ til diesel.

Forhandleraftale også på plads

For at sikre en stærk lokal tilstedeværelse har DCC Energi indgået en forhandleraftale med familien Jensen fra den store Shell-tankstation i Støvring. Aftalen betyder, at Shell Støvring kommer til at stå for at bygge og drive det nye truck-anlæg på Brøndborerens Alle 11 i Svenstrup.

Anlægget er specielt designet til lastbiler og den tunge transport.

- Vi ser etableringen af det nye truckanlæg som en naturlig fortsættelse af det gode samarbejde, vi har med DCC Energi omkring Shell-forsyninger, siger Kristian Rytter.

- Det ligger fint i tråd med de investeringer, vi laver i vores nye domicil. Vi bygger både nyt værksted og egen vaskehal. Med et truckanlæg lige uden for døren kan vi hurtigere og nemmere tanke vores 65 lastbiler. Det optimerer vores daglige drift betydeligt. Samtidig er vi også med til at give vores kollegaer i lokalområdet en ny tankmulighed tæt ved motorvejen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078