23948sdkhjf

Dette skal få vognmændene til at elske den nye km-afgift

Aftalen om en kommende kilometer-afgift for lastbiler indeholder ændringer af reglerne for vægt og dimensioner på lastbiler

I fremtiden bliver det tilladt at køre med lastbiler, som er længere og tungere end tidligere. Det er en del af aftalen om den kommende km-afgift for lastbiler.

Km-afgiften gælder fra 1. januar 2025 - og samtidig træder en række ændringer i kraft i reglerne for vægt og dimensioner for lastbiler. Der er i alt 11 tiltag – 4 længdeforøgende tiltag og 7 vægtforøgende tiltag.

Længere lastbiler

Sættevogne, der er 1,3 m længere (total 14,9 m), hvor vogntoget, ved hjælp af styrende aksler, kan overholde venderadiuskravene og således anvendes på alle veje.

Øget vogntogslængde for vogntog med læssekran (+2m) - dvs. op til 18,50 m. Det vil sige ekstra længde til en krantrækker, så den kan trække en standardsættevogn evt. med styrbare aksler for at leve op til venderadius

Den tilladte totallængde for vogntog bestående af lastbil og sættevogn øges til 17,5 m for lastbiler drevet af brændstoffer og teknologier, der udgør et alternativ til diesel, og som kræver mere plads på lastbilen. Samtidigt foreslås at den tilladte koblingslængde til synsfri sammenkobling kan være op til 5,5 m for en lastbil drevet af andre brændstoffer og teknologier, der udgør et alternativ til diesel, og som kræver mere plads på lastbilen.

Forvogn-påhængsvognkombinationer udstyret med en kran (fx bagmonteret) maks. længde 20,75 m

Tungere køretøjer

4-akslede lastbiler: Maks. totalvægt øges fra 32.000 til 36.000 kg., uanset drivmiddel.

5-akslede lastbiler: Totalvægt for 5-akslede lastbiler øges fra 32.000 til 42.000 kg, uanset drivmiddel, med tilstrækkelig / nødvendig akselafstand ift. Broer.

3-akslede vogntog: Maks. totalvægt øges fra 28.000 til 30.000 kg., uanset drivmiddel.

4-akslede vogntog: Maks. totalvægt øges fra 38.000 til 40.000 kg., uanset drivmiddel.

5-akslede vogntog: Maks. totalvægt øges fra 42.000-44.000 til 47.000 kg., uanset drivmiddel.

6-akslede vogntog: Maks. totalvægt øges fra 50.000 til 52.000 kg., uanset drivmiddel, hvor lastbilen har fire aksler.

6-akslede vogntog: Maks. totalvægt øges fra 50.000 til 53.000 kg., uanset drivmiddel, hvor lastbilen har tre aksler.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094