23948sdkhjf

HMF får bedre dækning i Midtjylland

Bilstrup Karosseri bliver HMF-servicepartner og sikrer bedre dækning i det midtjyske

Bilstrup Karosseri & Ravnstrup Vognsmedie A/S i Stoholm bliver ny HMF-servicepartner. Dermed udvides HMFs service i Midtjylland.

- Bilstrup Karosseri & RV er en virksomhed med fokus på gode produkter og godt håndværk, som endnu flere HMF-kunder kommer til at nyde godt af, siger Uffe Binderup. Han er Head of Service hos HMF Danmark.

- Bilstrup har i forvejen stor erfaring med service og opbygning af HMF-kraner; men som samarbejdspartner får de nu adgang til vores systemer og reservedelslager. Desuden kan de tilbyde deres medarbejdere certificeret uddannelse.

Det med uddannelse og kurser til medarbejderne er noget, som Brian Astrup Jensen, ejer og direktør i Bilstrup Karosseri & RV, mener er meget værdifuldt.

- Det er vigtigt, at vores medarbejdere altid er opdaterede på de nyeste kranteknologier og -informationer. Det kommer jo vores kunder til gode.

- Vi har historisk set altid haft et godt samarbejde med HMF, nu er det bare blevet formaliseret, siger direktøren.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.157