23948sdkhjf

Rejsegilde på Nagel Groups nye storterminal

M+Ejendomme og Exxit 59 holder i dag onsdag rejsegilde på Nagel Groups kommende terminal på Nimvej i Vejle.

Der er tale om en udvidelse af Nagels Groups tilstedeværelse i Vejle. Den nye terminal kommer til at ligge på en 86.000 kvadratmeter stor grund i transportcentret Exxit 59 cirka 200 meter fra den terminal, som Nagel allerede har i centret.

Terminalen får ca. 19.000 pallepladser til køle- og frysevarer, et crossdocking-areal med 46 porte samt kontor. I alt 16.423 m2.

Byggeprojektet blev sat i gang i oktober 2021. Det første spadestik fandt sted i marts 2022. Udvidelsen er planlagt til at stå færdigt og klar til indflytning i marts 2023.

- Vi glæder os til at flytte i den nye, store, moderne og energieffektive, siger Ole Brødsgaard, Co-Managing Director Nordics.

- Der er anvendt bæredygtige og energieffektive byggematerialer, så vi bliver i stand til at imødekomme efterspørgslen efter mere effektive logistikkæder et trin ad gangen. Derudover sikrer de anvendte byggematerialer, at de forskellige temperaturområder på lageret bliver optimalt isolerede.

Vejle som omdrejningspunkt

Udvidelsen vil gøre Vejle til omdrejningspunktet for Nagel Groups aktiviteter i Danmark.

- Det er en yderligere satsning på en stærk og central operationel enhed i Vejle. Den vil gøre det muligt for os at styre vores kunders mulighed for at lave gode, integrerede logistikløsninger med os. Det vil også styrke vores import- og eksporttransporter og skabe yderligere gode forbindelser til resten af Norden.

Styrker indsatsen i Norden

For Nagel Group skal investeringerne i Vejle ses som et led i en nordisk ekspansion.

- Vejle er ideelt placeret som hub for de nordiske lande, siger Ole Brødsgaard.

- Adgangen til E45-motorvejen giver mulighed for en mere fleksibel reaktion på nye kundekrav, især med hensyn til grænseoverskridende handel med kurs mod Norge, Finland og Sverige.

- Vores ekspansionsplaner vil yderligere konsolidere vores position på det danske marked og styrke Nagel-Groups tilstedeværelse i de nordiske lande.

Fakta om Vejle-udvidelsen:

  • 19.000 pallepladser
  • 16.423 etage-kvm.
  • 46 lastbil-porte.
  • Første spadestik: marts 2022

Kilde Nagel Group

FAKTA om byggeriet

  • Bygherre og udlejer: M+ Ejendomme A/S
  • Lejer: Nagel Group Danmark A/S
  • Bygherrerådgiver: Sandkjær A/S
  • Totalentreprenør: Nordstern ApS
  • Arkitekt: Vallentin & Haugland A/S
  • Ingeniør: OJ Rådgivende Ingeniører A/S

Exxit 59 A/S er 100 % ejet af M+ Ejendomme A/S

M+ Ejendommes historie begyndte i 1985 og udspringer af Ejendomsselskabet CASA A/S, som Michael Antitsch Mortensen grundlagde, da han var kun 13 år gammel.

Exxit 59 er en af Danmarks bedst beliggende og lettest tilgængelige erhvervslokationer ved udfletningen af Midtjyske Motorvej mod Herning fra E45.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094