23948sdkhjf

Venstres trafikordfører ramt af vælgernes dom

Kristian Pihl Lorentzen er straks i gang med en ny karriere efter Venstres valgnederlag. Han fortsætter med at arbejde med transport og infrastruktur. Han advarer mod en påtvunget grøn omstilling af transportbranchen, der trækker penge ud, som ellers skal bruges til grønne investeringer

Venstre skal finde en ny transportordfører. Efter næsten 17 års som folketingsmedlem blev det kun til en plads som første stedfortræder i Vestjylllands Storkeds for Kristian Pihl Lorentzen. Trist, men fattet har han meldt sig til et kursus i bestyrelsesarbejde.

- Jeg må bare konstatere, at en epoke i mit liv er slut. 16 år som transportordfører er vist kun overgået af min gode ven Svend Heiselberg. Det har været en fantastisk rejse, som har bragt mig rundt i hele landet og givet et netværk, som jeg er taknemmelig for, indleder Kristian Pihl Lorentzen interviewet.

Det ironiske er, at han ville være kommet på tale som transportminister, hvis Venstre og blå blok havde vundet folketingsvalget den 1. november.

Kristian Pihl Lorentzen holder dog fast i det område, han har beskæftiget sig mest med i politik: transport og infrastruktur.

- Det brænder jeg voldsomt for, og der er stadig meget at gøre, selv om man ikke sidder inde på Christiansborg. Jeg har 15 aktive år tilbage. Jeg håber at få en rolle ude i transportsektoren – i virkelighedens verden - efter at have befundet mig på Christiansborg og prøvet at kæmpe virkelighedens sag derinde. Nu hopper jeg over på den anden side af bordet, om man så må sige.

Han byder sig til som konsulent og professionelt bestyrelsesmedlem i relevante virksomheder og selskaber. Hans kompetence i kommunikation blev grundlagt i forsvaret, hvor han tog den store kommunikationsuddannelse.

Tidligt i sin ordførertid erstattede han den almindelige sekretær med en akademisk uddannet kommunikationsekspert, så der blev holdt gang i nyhedsbreve og opslag på sociale medier.

Hold fast i det store forlig

Han ærgrer sig selvfølglig over, at han ikke fik en periode mere på tinge.

For det første er han bekymret for røsterne om, at man skulle genåbne det store infrastrukturforlig og sløjfe en række vejprojekter, så ressourcerne kan kanaliseres til andre ting.

- Det ville være utrolig kortsigtet og populistisk, siger han.

- Vi skal tværtimod holde fast i den historisk brede aftale, fordi vi er 15 år bagud med investeringer i vores infrastruktur. Så kan det ikke nytte at lufte tanker om at genåbne det forlig med det kaos, det ville afstedkomme.

Km-afgift skævvrider landet

Dernæst er han kritisk over for regeringens km-afgift fra 2025. Det vil dels skævvride landet og gøre transport dyrere, dels vil det trække penge ud af branchen, som ellers kunne bruge pengene til de dyre, grønne køretøjer. I stedet for en sådan pisk skulle der lægges en plan for trinvis omstilling mod 2030 og videre frem.

For det tredje er der bødekataloget, som man skal se på. De store bøder for uforsætlige forseelser afskrækker unge fra at søge ind i erhvervet.

- Det vil jeg gerne kæmpe for fra den anden side af bordet.

Privatisér Postnord

For det fjerde er der Postnord og en løsning for befordringspligten, der er mere omkostningseffektiv end den nuværende check til det svensk-danske statsejede postselskab. Den private distributionsbranche skal inddrages og Postnord Logistics skal inddæmmes, så man slipper for den evindelige mistanke om unfair konkurrence for skatteydernes penge.

Han ønsker en plan for privatisering af Postnord over seks-otte år

Uhumske rastepladser

Den femte bekymring er rastepladser. Venstre fik afsat 50 mio. kr. i transportaftalen, men det er langtfra nok.

- Jeg har det dårligt med, at vi ikke har fået løst det helt, siger han.

- Vi behandler vores transportbranche dårligt. Mange steder er toiletterne uhumske, mange pladser mangler noget så elementært som en skraldespand, og ikke mindst mangler der kapacitet. Mange chauffører kører i et dagligt dilemma mellem at tage en bøde for at overtræde køre/hviletiderne eller for at holde ulovligt på en rasteplads.

Lige regler og håndhævelse

Overordnet skal Danmark have fokus på fair konkurrencevilkår på tværs af grænserne, når EU-vejpakken og andre EU-regler gennemføres de kommende år. Særligt skal man holde øje med overimplementering, altså at regeringen går videre end EU-retsakten kræver. Danske vognmænd står som sorteper, når man hertillands ikke skeler til, hvordan man i andre lande springer over hvor gærdet er lavest.

- Danske vognmænd og chauffører er hamrende dygtige; men vi er nødt til at give dem lige vilkår, hvis de skal klare sig i konkurrencen.

Jernbanekommission

- Den danske jernbane fungerer dårligt, fortsætter Kristian Pihl Lorentzen.

- Den er ineffektiv og håbløst forældet. Den trænger til et serviceeftersyn. Desuden trænger Banedanmark til at blive trimmet og moderniseret, og man står foran at skulle lave en ny kontrakt med DSB.

Inden da skylder man da en kulegravning af jernbanesektoren. Vi kan ikke blive ved med at hælde så mange penge i et sort hul, uden at der kommer flere passagerer eller mere gods på skinnerne.

Han foreslår, at politikerne burde nedsætte en hurtigt arbejdende jernbanekommission.

- Norge har været igennem den proces med succes.

To transportforlig

- De største triumfer er den store transportaftale fra 2009, hvor sporene blev lagt til en masse nødvendig infrastruktur, og igen aftalen i 2021, hvor vi har forberedt os grundigt og har tænkt langsigtet – lægger de lange spor for udviklingen af Danmark. Det deler jeg gerne med andre partier.

Det er også lykkedes gennem årene at tage mange sager op og formået at være vagthund, hvor systemet har stukket næsen for langt frem i forhold til mennesket, fremhæver han.

Det gælder bl.a. lang tid til at få en ansøgning igennem såsom vognmandstilladelse eller en chauffør med en sygdom.

-Systemet skal trimmes, så de ansøgninger – som branchen i øvrigt selv betaler gebyr for at få behandlet – kommer op i et helt andet tempo og gribes anderledes professionelt an. Jeg har kæmpet kørelærernes sag i den forbindelse. Der er alt for lang ventetid for kørekort på Sjælland. Et samråd i september herom og Færdselsstyrelsen blev aflyst på grund af det tilstundende valg.

Dieselmotoren er genial

- El ikke løsningen for transport af gods over lange strækninger. Der skal vi over i en helt anden teknologi, som ikke er helt klar endnu, siger Kristian Pihl Lorentzen og tænker på brint.

- Brint er den energiform, som mange lastbilproducenter satser på som den langsigtede løsning. På det punkt er USA langt fremme.

- Indtil da kan man kun hælde noget grønnere i tanken. Diesellastbilen er genial, men vi skal bare have noget fossilfrit brændstof, som vi kan hælde i tanken. Jeg ser et perspektiv i at undgå den massive udskiftning af hele vores flåde af lastbiler og entreprenørmaskiner.

- Hvis vi kan omdanne strøm fra vindmøller til brændstof til den tunge transport, vil det spare branchen for milliarder af kroner i investeringer i nye køretøjer.

Grønt hængeparti

Der er desværre ikke sket meget på Christiansborg angående grønne lastbiler. Det indrømmer Kristian Pihl Lorentzen, og han advarer det nye folketing om at udstede politiske krav, så næsten nye lastbiler skal skrottes, fordi de kører på et ”forkert” brændstof.

- Man vil nemt kunne rive gulvtæppet væk under erhvervet og vognmændene, så man skal tænke sig godt om i den grønne omstilling. Man skal have en tæt dialog med vognmændene om, hvad der kan lade sig gøre i virkelighedens verden.

- Jeg håber, at den kommende regering vil lægge nogle realistiske spor og et realistisk tempo i den grønne omstilling og i hvert fald tilrettelægge den på en måde, som ikke starter med at tage penge ud af branchen – penge, som vognmændene kunne bruges til at omstille sig med.

Kattegatbro

Kristian Pihl Lorentzen er ikke i tvivl om, at der bliver brug for en fast Kattegatforbindelse.

- Vi kan bare fremskrive trafiktallet ved Storebælt. I 2040 har du kritisk trængsel ved Storebælt, og så begynder køerne at danne sig mellem Korsør og Slagelse og mellem Nyborg og Odense.

- Der kommer et behov for mere kapacitet mellem Østdanmark og Vestdanmark. Det er ingen i tvivl om – og det kan man løse enten med en højere færgefrekvens mellem Aarhus og Odden eller med en fast forbindelse.

Han kan slet ikke forestille sig at bygge en by bro parallelt med den nuværende Storebæltsbro.

- Politikerne skal bruge mange penge, hvor der er trængsel og tidsspilde som for eksempel i København; men de skal også bruge penge på at sikre udvikling og vækst i resten af Danmark

- Ellers knækker landet over om 50 år, og det er desværre godt på vej på mange måder, slutter Kristian Pihl Lorentzen.

BLÅ BOG

Kristian Pihl Lorentzen, 61 år.

Folketingsmedlem for Venstre i Viborg Øst 2005-2022

Uddannet kampvognsofficer, forlod forsvaret som major i 2005.

Forfatter til bøgerne: "På sporet af Danmark ‒ Jernbanen før, nu og i fremtiden" (2013); "Hvor der er vilje, er der vej ‒ Transportpolitiske visioner for Danmark"  (2010) og " Stop trafikal egoisme" (2020). Sidstnævnte bog er skrevet sammen med Carina Bach Lauritsen.

Gift 22. 2.2022 med kørelærer Carina Bach Lauritsen.

Kristian Pihl Lorentzens resultat ved folketingsvalget den 1. november 2022: 6.303 stemmer, heraf 4.595 personlige. Det gav ham en plads som 1. stedfortræder i Vestjyllands Storkreds.

Kilde: Fagpressen.eu

Jeg brænder for transport og logistik, og der er stadig meget at gøre, selv om man ikke sidder inde på Christiansborg. Kristian Pihl Lorentzen
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Padborg-vognmand vinder et vigtigt slag
Tiptrailer til Tørring
Danske Fragtmænd vil modernisere transportbranchen
Midlertidig direktør i Scania Danmark
Her tester landets mest talentfulde lærlinge deres "skills"
Leman: Vi skal vækste os ud af krisen
Andre Nordiske Medier
Licitationen
Motor-magasinet
Søfart

Send til en kollega

0.145