23948sdkhjf

Stor interesse for DI-kampagne om nye EU-krav

Der var stort fremmøde, da Dansk Industri (DI) tirsdag skød sin kampagne i gang for at oplyse sine medlemmer om EU’s kommende krav om bæredygtighed.

De nye EU-krav omfatter først og fremmest børsnoterede virksomheder med over 500 medarbejdere, mens virksomheder ned til 250 ansatte gradvist bliver mødt med de nye regler. Reglerne træder i kraft fra regnskabsåret 2024.

- Og selv om kravene i første omgang omfatter børsnoterede virksomheder med 500 ansatte, så kan det ikke undgås, at de store selskaber stiller kravene videre ned i værdikæderne, herunder de små og mellemstore virksomheder, siger vicedirektør i DI, Kim Haggren, som kalder de nye EU-krav for de mest omfattende krav til om rapportering, der nogensinde er stillet til virksomhederne.

DI afholder i alt syv arrangementer om de nye EU-krav rundt i landet frem til den 20. januar.

Flere omkostninger

En af de virksomheder, der var med på det første af de syv informationsmøde, var energiselskabet SEF. Her fortalte Daniella Schmidt, der er strategisk bæredygtighedsaktivist i energiselskabet, at, man forventer ekstra omkostninger på grund af de nye EU-krav.

- Men vi ser det også som en mulighed for at blive bæredygtige på endnu flere områder. I dag rapporterer vi på 15 parametre inden for bæredygtighed. Det skal vi fremover øge til 28, og derfor skal vi skal være mere grundige. Det betyder, at vi skal tage mere ansvar for ting, vi ikke har målt på tidligere.

Hele værdikæden

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141