23948sdkhjf

TIP overtager EURO-Leasings trailerflåde i Danmark

TIP Group – der er Europas førende udlejningsvirksomheder inden for lastbiler og trailere - har købt Euro-Leasing Danmarks trailerforretningen.

Der er tale om overtagelse af mere end 1650 trailere og kundekontrakter fra EURO-Leasing i Danmark, hvilket udvider TIP’s flåde med 25 procent.

- Der er tale om en nyere flåde af gardintrailere og køletrailere fra forskellige etablerede producenter, fortæller Christian Petersen, der er adm. direktør i TIP Nordic, som er glad for at kunne byde de mange nye kunder velkommen til TIP.

- Det er vigtigt for os at kunne supportere vores kunder bedst muligt. Med tilføjelsen af EURO-Leasings trailerflåde sikrer vi en øget tilgængelighed af udstyr for vores kunder.

Jens Ole Olesen, der er adm. direktør i Euro-Leasing Danmark, siger, at man med TIP har fundet en partner, der kan sikre en god fremtid for EURO-Leasings trailerforretning i Danmark.

- Vi arbejder tæt sammen med TIP for at sikre en glidende overgang for kunder, leverandører og partnere. De vil ikke mærke nogen forskel i servicen.

Ud af trailerforretning

EURO-Leasing A/S er et datterselskab af EURO-Leasing GmbH, der er en del af Volkswagen Financial Services AG, og som siden 1997 har arbejdet med fokus på lastbiludlejning.

Gennem fusionen med Euromobil Autovermietung GmbH har EURO-Leasing GmbH også tilbudt omfattende udlejningsløsninger i personbilsektoren siden september 2019.

I 2022 tog virksomheden den strategiske beslutning om at forlade lastbil- og trailerbranchen. I fremtiden vil fokus kun være på den hurtigt voksende biludlejningsvirksomhed.

Øget ekspansion for TIP

- Købet af Euro-Leasings trailerforretning er en vigtig milepæl i vores ekspansion i Europa, siger Bob Fast, der er CEO i TIP Group.

- Handelen øger vores nordiske position og giver os mulighed for at øge udbuddet og tilgængeligheden af trailere i Danmark. Det vil også udvide og diversificere vores kundebase.

TIP Group har hovedkontor i Amsterdam og har mere end 130 lokationer i 18 lande i Europa og i Canada.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Stor transportstrejke i Tyskland
Express-direktør: Vil vil sortere 6.000 pakker i timen
Km-afgift kan tvinge transportfirmaer til at flytte
Danske Fragtmænd i tættere samarbejde med storkunde
Finanslov giver grønt lys til endnu et vognmandsgebyr
Mercedes-boss: Komponentmangel bremser stadig lastbilproduktionen
Andre Nordiske Medier
Licitationen
Motor-magasinet
Søfart

Send til en kollega

0.172